Videoer

    Mere information

    Vokalerne lyder nærmest som et mantra, de er gennemborende, næsten mystiske. Det er den lyd der kendetegner The Blaze; en signaturlyd, der har løftet den franske duo til international stjernestatus inden for elektronisk musik. The Blaze startede i 2016 og består af de to fætre Guillaume og Jonathan Alric, der begge har en baggrund inden for filmkundskab og fotografi.

    Duoen fik hurtigt deres gennembrud med sangene ’Virile’ og ’Territory’ fra EP’en af samme navn, samt de dertilhørende videoer. Deres videoer og sange vandt flere priser og har opnået mere end 100 millioner views, og de blev hyldet af både kritikere og den brede befolkning for deres lyd, der består af dybe vokaler, der smelter sammen med deres polerede og skarpe produktioner.

    Efter EP’en ’Territory’ udgav The Blaze debutalbummet, ’Dancehall’, med singler singlerne ’Queens’ og ’Heaven’. Albummet var med til at cementere deres navn på den internationale musikscene. Senest har de været aktuelle med deres andet album ’Jungle’ som udkom tidligere i 2023. På dette album er de to producere gået i en mere alsidig retning, men holder sig stadig tro til deres oprindelige lyd.

    Flere Live Nation nyheder