
The Adventures Of Darwin The Dinosaur
Events
Der er ingen events i salg
For første gang får København (7.-12. september) besøg af den betagende og poetiske familieforestilling ”Darwin – Den magiske Dinosaur”.
Darwin – den magiske Dinosaur er helt unik i sit udtryk – en forestilling hvor ny teknologi og kunst mødes i et magisk fixpunkt og tryllebinder børn fra 6 års-alderen og voksne med, fordi det er så overraskende og banebrydende.
Forestillingen har spillet for udsolgte huse verden over – budskabet er venskab og kærlighed, og da den er uden ord og kun varer en time kan selv de mindste følge med.
Forestillingen om Dinosauren Darwin er skabt af amerikanerne Ian Carney og Corbin Popp, som begge er rutinerede skuespillere og dansere fra det internationale kompagni Twyla Tharp Dance.
”Darwin – Den magiske Dinosaur” er en forestilling for hele familien, fyldt med visuelt betagende oplevelser og utrolige, tekniske effekter, som børn elsker.
Historien om dinosauren Darwin på eventyr byder på en time i et fantasifuldt univers, der kombinerer kunsten ‘at fortælle en historie uden ord’ med moderne teknologi og musik – fra klassisk orkestermusik til pop. De 6 skuespillere portrætterer 40 forskellige figurer/ væsner, alle iklædt high-tech-kostumer af LED-lys, som lyser i mørket i alle regnbuens farver. Det har taget mere end tre år at udvikle de unikke kostumer og dukker.
HANDLING:
Hovedpersonen er den rare dinosaur Darwin, som opdager verden udenfor. En ensom videnskabsmand har opfostret ham, men nu skal Darwin ud og opleve verden på egen hånd – eller på egen klo, om man vil.
Blandt hans mange oplevelser er hvordan han undslipper en drabelig Tyrannosaurus, mødet og venskabet
med et par langhalsede dinosaurer og en fantastisk svømmetur med fiskene under havet.
Videnskabsmanden bliver i mellemtiden både ensom og bekymret. Han drager ud for at lede efter sin dinosaur-ven, og bliver dermed inddraget ikke blot i de sjove, men også i de farlige oplevelser. Til slut bliver videnskabsmanden truet af den store, røde dinosaur Brutus, og dinosauren Darwin bliver nødt til at
tage en alvorlig beslutning – så alvorlig, at den ikke blot ændrer Darwins liv for altid, men også viser ham kærlighedens store betydning.
Mere om ”Darwin – Den magiske Dinosaur” på http://vimeo.com/13729365
- og se forestillingens internationale trailer på YouTube: www.youtube.com/watch?v=PgBDOoL-7QI&feature=player_embedded