Gå til I Frit Forfald

I Frit Forfald

I Frit Forfald

14
sep. 2023
Til 24
sep. 2023
Frederiksberg

Aveny-T | Frederiksberg

Live Nation præsenterer forestillingen
I FRIT FORFALD
– et sidste portræt af den midaldrende mand af i dag.


FAKTA

Billetpriser: O: 375,- / A: 325,- / B: 250 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag d. 21. april kl. 10.00
Live Nation presale starter torsdag 20. april kl. 10.00


Premiere: torsdag d. 14. sep. 2023 på Aveny-T, København

Idé & koncept/medvirkende: Troels Malling, Kristian Holm Joensen og Jacob Weble
Manuskript: Jacob Weble
Manuskriptkonsulent: Lise Baastrup

Instruktion: Birgitte Næss-Schmidt
Scenografi: Kirsten Brink

Produceret af Live Nation.

Han er trængt på alle parametre - på køn, på alder, på anvendelighed.
Hvordan navigerer han, når verden handler om følelser? Når børnene bliver voksne, eller konen bliver til en eks? Er pikken stiv og er håret der stadig? Hvad med Metoo, topformen og vennerne? Hvem vil han gerne være? – Og hvor fanden har han nu lagt læsebrillerne?

Tag med på en humoristisk forståelsesrejse ind under den halvslidte hud, før det er for sent.

I FRIT FORFALD er en nyskrevet still-standing-up-forestilling. Det bliver sjovt, men bestemt også oplysende, hudløst ærligt og tankevækkende.

De seneste tre år har skuespillerne Troels Malling, Kristian Holm Joensen og Jacob Weble arbejdet på forestillingen ved blandt andet at mødes til såkaldte ’sessions’, hvor de har tvunget sig selv til at åbne op overfor hinanden – Intet emne har været forbudt. Dertil er der blevet talt med andre mænd, kvinder og børn – og googlet.

De tre herrer bakkes op af et hold stærke kvinder i kulissen, bestående af blandt andre Lise Baastrup som manuskriptkonsulent, instruktør Birgitte Næss-Schmidt og scenograf Kirsten Brink.
Forestillingen har premiere d. 14. september på Aveny-T i København, og drager herefter på Danmarksturné.

Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*
    295,00 kr. - 420,00

Artister ved dette event

Event information

OM DE MEDVIRKENDE

Troels Malling
Troels har arbejdet i alle hjørner af skuespillerfaget. Han er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2001 og har bl.a. været fastansat på Aalborg Teater, lavet børneteater på Teater Hund, tv-satire, Krysters Kartel, radiosatire på DR og Julekalender på TV2 (Juleønsket). Troels har også medvirket i en lang række film og tv-serier, bl.a. ’Kunsten At Græde i Kor’, ’Så Længe Jeg Lever’ ’Badehotellet’ og ’En Rigtig Vejrmand’.

Kristian Holm Joensen
Kristian er udannet skuespiller på Aarhus Teater i 92. Han har spillet alt fra ’Muldvarp’ i ’Vinden i Piletræerne’ på Det Kongelige Teater til ’Prins Hamlet’ på Odense Teater og ’Ludwig den 13.’ i ’De 3 musketerer’ på Aarhus Teater. Han spiller oftest komiske og poetiske roller. Blandt de bedste er ’Den Gerrige’ i ”Den Gerrige” af Moliere, ’Svend’ i ”Varmestuen” af Anna Bro og Klovn i klovneforestillingen ”August” af bl.a Hans Rønne. På film er han mest kendt som ’Ronnie-drengen’ i ”De Skrigende Halse”, som opnåede kultstatus i 90’erne.

Jacob Weble
Jacob er uddannet fra Statens Teaterskole i 1996 og har bl.a. spillet hoved-og bi-roller på Folketeatret, Grønnegårdsteatret, Husets Teater, Aalborg Teater, Det Lille Teater, Nørrebro Teater og Svalegangen.
På film og tv er han især kendt for rollen som ’Pivert’ i tv-serien ”Klovn”, og som ’Hr. Sikker’ i Ramasjang-serien ”Sikker & Søn”. Jacob skriver her ud over dramatik, tv-dramatik og revytekster.