Døre: 19.00
Pi’erre Bourne vender tilbage til DK efter en vild koncert i 2021.
Det er Pumpehuset der står får skud når rapperen/ stjerneproduceren Pi’erre Bourne kommer tilbage til DK. Senest besøgte han os i oktober 2021 hvor han nedlagde et tændt Lille VEGA. Pi’erre Bourne fik et massivt gennembrud som producer med megahittet “Magnolia”, som han producerede for Playboi Carti. Med sin unikke evne til at sammensætte ørehængende melodier med tilbagelænede effekter og tunge 808s er han blevet en af de mest eftertragtede producere i USA. Hans resumé tæller samarbejder med artister i hip-hoppens øverste luftlag, såsom Drake, Kanye West, Lil Uzi Vert og Trippie Redd.
Som rapper er Pi’erre Bourne også ved at nærme sig et større gennembrud. På The Life Of Pi’erre 5 fra sidste år tog han sit potentiale til et nyt niveau og albummet har i skrivende stund mere end 100 millioner streams. På sin seneste udgivelse, collab-albummet ’Space Age Pimpin’ sammen med rap-ikonet Juicy J, fortsatte Pi’erre Bourne med at levere bangers i høj klasse og kommer til at være i topform når han nedlægger Pumpehuset til efteråret.
Billetpriser: 235 kr. + gebyr
Billetsalget starter 22. juli kl. 11.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
Følg Live Nation
Følg Live Nation for Nyheder, Presales og Eksklusive Tilbud!