Gå til Editors

OBS: FÅ BILLETTER TILBAGE

Editors

Editors

fre 07 okt. 2022
København V

Store VEGA | København V

21.00

Døre: 20.00

OBS: FÅ BILLETTER TILBAGE

 

Editors, et af Storbritanniens mest toneangivende rock-bands, kommer til Store VEGA.  

Med deres kombination af mørk kantet rock og en skarp sans for fængende pop-elementer, brød det engelske band Editors igennem i starten af 00’erne. De var en stor del af periodens post-punk genopblomstring sammen med navne som Interpol, White Lies og the Cinematics. Efter deres debutalbum ’The Back Room’ (2005) scorede de et par topplaceringer på hitlisterne i Storbritannien bl.a. med ’This Light and on This Evening’ (2009), hvor bandet begyndte at bruge elementer fra synth pop. De fortsatte ned ad denne elektroniske vej med ’In Dream’ (2015) inden de ramte den perfekte balance mellem rock og elektronisk på ’Violence’ (2018). Bandet har i alt udgivet 6 studiealbums som alle er gået i top-10 i Storbritannien.

Editors er et band der aldrig har stået stille i løbet af deres 17-årige karriere. Med deres seneste single ’Heart Attack’, har de startet den næste æra for et af Englands mest fængslende og udholdende musikalske succeshistorier. På deres seneste tour spillede de deres største headline-show til dato i OVO Arena i Wembley i 2020, hvilket var et tydeligt tegn på at deres fanskare stadig vokser sig større. Nøglen til denne langvarige succes er deres evne til konstant at udvikle deres lyd uden at gå på kompromis med deres vision. Hvis man skal bedømme ud fra den seneste single ’Heart Attack’ ser det ud til at de fortsætter denne trend i næste kapitel af deres karriere.

Med en pulserende elektronisk intensitet, 80’er-inspirerede synths og episke tromme pads, er ’Heart Attack’ den perfekte introduktion til Editors’ nye æra. Nummeret passer perfekt ind i bandets bagkatalog med sit dystre lydbillede og Tom Smiths unikke og ekstremt genkendelige vokal. “Heart Attack is a song of obsession, about losing yourself in someone, a love song, a morbid love song,” udtaler Smith. Varm op til koncerten i Store VEGA med ved at lytte til sangen her: https://editors.ffm.to/newsingle


Billetpriser: 335 kr. + gebyr
Billetsalget starter 20. maj kl. 10.00 via vega.dk, livenation.dk og ticketmaster.dk

Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*
    FÅ BILLETTER TILBAGE
    Fra 335,00 kr.

Artister ved dette event