Touren kommer i forlængelse af udgivelsen af ’Dark Matter’, som indeholder den GRAMMY-vindende sang ’Putin’, og er Newmans første album med nyt materiale i et årti.
Newman udgav ’Dark Matter’ i 2017 til stor ros fra anmelderne og albummet er efterfølgeren til ’Harps and Angels’ fra 2008. Det er en samling gribende musikalske stykker, der bevæger sig fra skarpt politiske til dybt personlige, når de omfavner temaer lige fra Cubakrisen og Putin til kærlighed og død. Hver satiriske sketch har et overdådigt arrangement med flere karakterer, skiftende karakterperspektiv og en dramatisk opbygning som vi kender det fra filmmusikken.
Med mere end 50 års erfaring er Randy Newman en respekteret herre inden for musikken. Han startede med at udgive musik i 1968 med sit selvbetitlede album og udgav op gennem 1970’erne flere anmelderroste albums såsom ’12 Songs’, ’Sail Away’ og ’Good Old Boys’. Han begyndte at komponere og lave musik til film i 1980’erne og har bl.a. lavet filmmusikken til alle Toy Story-filmene, A Bug’s Life og Biler 3. Udover ’Dark Matter’ udgav Randy Newmans pladeselskab Nonesuch også ’The Randy Newman Songbook’, der består af soloudgivelser fra hele Newmans karriere.
Randy Newman har modtaget en imponerende række priser og æresbevisninger. Heriblandt, syv GRAMMYs, tre Emmys og to Oscars, samt sin egen stjerne på Hollywood Walk of Fame. Derudover, er han blevet optaget i Songwriters Hall of Fame i 2002 og Rock and Roll Hall of Fame i 2013. Oplev den hæderkronede sangskriver, komponist og musiker i DR Koncerthuset, Studie 2.
Følg Live Nation
Følg Live Nation for Nyheder, Presales og Eksklusive Tilbud!