Gå til Jordan Rakei

Jordan Rakei: What We Call Life Tour

Jordan Rakei: What We Call Life Tour

tir 12 apr. 2022
København V

Store VEGA | København V

20.00

Døre: 19.00

Support: Olivia Dean

Sidst Jordan Rakei besøgte Folkets Hus på Vesterbro, var i september 2017 hvor Ideal Bar lagde scene til. Tirsdag 12. april 2022 træder han op på scenen i Store VEGA, og dét glæder vi os rigtig meget til.

Med en række meget roste udgivelser på cv'et og en tidløs sjælfuld, jazz og hip-hop-inspireret soulfuld lyd, er den 29-årige multiinstrumentalist, vokalist og producer Jordan Rakei et sjældent talent.
Jordan Rakei har tiltrukket sig international opmærksomhed med sit bud på moderne jazz og hip-hop- inspireret soul. Han skifter ubesværet mellem rollerne som musiker, producer, sangskriver samt performer og er i stand til at holde et
publikum fanget i et medrivende liveshow.

Rakei er født i New Zealand, og flyttede som 3-årig til Brisbane, Australien. I 2014 fik hans "Groove Curse" EP stor support i USA og Europa og fik ham til at rejse til London, og bosætte sig der. Han fik hurtigt skabt et navn for sig selv i Storbritannien og udlånte b.la. sin vokal til Discloses album "Caracal" fra 2015. Det var imidlertid det selvudgivne debutalbum “Cloak” fra 2016, der beviste, at han var en kunstner, som var klar til at skabe international opmærksomhed med sin egen sound. Han skrev kontrakt med independent-selskabet Ninja Tune og udgav ”Wallflower” i 2017, spillede på Glastonbury, og turnede verden rundt.  I 2019 samarbejdede Jordan med sin ven Loyle Carner, og de skrev og producerede sammen hitsinglerne ‘Ottolenghi’ og ‘Loose Ends (feat. Jorja Smith). Det blev fulgt op af Jordans sublime tredje album "Origin" der indeholdt singlerne ‘Mind’s Eye’, ‘Say Something’, ‘Rolling into One’, og samarbejdet med hip-hop legenden Common på ‘Signs’.

I 2019 var han igen på landevejen, og touren indeholdt bl.a. en udsolgt koncert på Londons Roundhouse. I 2020 spillede han en koncert på det populære NPR Tiny Desk. Han optrådte på BBC Radio 6 Music Festival 2020 i London sammen med Robert Glasper, og samarbejdede med kammeraten Tom Misch og Yussef Dayes på deres album “What Kinda Music”.

I april i år udsendte Jordan sin “Late Night Tales: Jordan Rakei” opsamlingsalbum, der indeholder hans eksklusive coverversion af Jeff Buckleys ‘Lover, You Should’ve Come Over’ og to nye sange ‘Imagination’ og ‘Count A Heart’ (et samarbejde med Moreton).

Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*
    Fra 265,00 kr.

Artister ved dette event

Event information

LIVE NATION PRESALE:

Det officielle billetsalg starter fredag 2. juli kl. 11.00, men du kan allerede fra onsdag 30. juni kl. 11.00 sikre dig billet i vores presale.

Skriv dig op til at modtage vores nyhedsbrev senest søndag 27.6.21, så modtager du presale link med nyhedsbrevet næste onsdag hvor presalet starter. Sign up HER