Gå til The Black Dahlia Murder

The Black Dahlia Murder: VERMINOUS Tour 2021

søn 07 feb. 2021
København V

Døre: 20.00

VEGA og Live Nation præsenterer:
The Black Dahlia Murder flækker frygtindgydende dødsmetal


The Black Dahlia Murder indtager Lille VEGA d. 7. februar 2021 og nedlægger salen med klassisk, stærk dødsmetal på deres "VERMINOUS Tour 2021".

Søndag den 7. februar kl. 21:00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Billetpris: 200 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 12. juni kl. 10.00


Siden dødsmetalbandet The Black Dahlia Murder blev dannet i år 2000, har de igen og igen blæst deres fans omkuld med deres klassiske og stærke dødsmetal. I midten af april udkom The Black Dahlia Murder med deres mest dynamiske, ophidsende og følelsesmæssige udgivelse til dato – nemlig albummet Verminous. Om albummet siger vokalist Trevor Strnad:

”Det er et meget farverigt og karismatisk album, som eksperimenterer med nye lyde og ideer uden at miste den sorte Dahlia kant. Der er masser af detaljer at fordøje. Masser af lækre små påskeæg, der er vævet ind i stoffet i hver sang. Hver sang er en levende, vejrtrækkende enhed, som vil stå som noget af det bedste musik det her band nogensinde har skabt”.

The Black Dahlia Murder har spillet koncerter med bands som The Red Chord, Arch Enemy, Napalm Death samt Terror, og allerede i 2003 blev deres debutalbum Unhallowed udgivet. Det satte gang i hjulene, og det efterfølgende år gik med at turnere og skrive ny musik til deres andet studiealbum Miasma, som udkom i 2005.

Gennem The Black Dahlia Murders efterhånden lange levetid har der været flere udskiftninger i bandbesætningen. I dag består det af de fem medlemmer; Brian Eschback (vokal og trommer), Trevor Strnad (vokal), Max Lavelle (bas), Alan Cassidy (trommer) og Brandon Ellis (guitar).  

Support: Viscera + Rings of Saturn
Viscera blev dannet i 2019 af medlemmer fra Heart of a Coward, Abhorrent Decimation, Martyr Defiled, Nervecell og Surfaces. Kvintetten er inspireret af store 90'er og 00'er-metalbands som Pantera, Meshuggah, At The Gates, The Black Dahlia Murder og Killswitch Engage. De kombinerer denne inspiration med moderne tech death og deathcore. De har senest udgivet albummet Obsidian.   
 
Deatchcore-bandet Rings of Saturn startede med at spille sammen i 2009 som et studio-projekt, men fik så meget succes med deres sange, at de blev et fuldtidsturnerende band. Deres musik har et højt teknisk fokus og er inspireret af rumvæsner og rummet generelt. Deres seneste album Gidim udkom i 2019.



Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*
    Fra 235,00 kr.

Artister ved dette event