Gå til Iron Maiden

COPENHELL 2022

COPENHELL 2022

15
jun. 2022
Til 18
jun. 2022
København k

Refshaleøen | København k

Døre: TBD

COPENHELL 2022 finder sted den 15. til 18. juni 2022 – sæt et stort, sort kryds i kalenderen ved disse datoer!

Alle COPENHELL 2021-festivalbilletter vil også gælde til COPENHELL 2022, så vi opfordrer alle til at holde fast i deres billetter. COPENHELL 2022 bliver stærkere for hver eneste billethaver, der beholder sin billet.

Op med horn og humør – vi ses i 2022! \m/

Hold dig opdateret om billetsalg og nyheder  HER

Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*

Artister ved dette event

Event information

Megabandet METALLICA besøger COPENHELL med deres eneste nordiske koncert i 2022.

METALLICAs storslåede bedrifter gennem tiden taler for sig selv: Bandet blev startet i 1981 af den danske trommeslager Lars Ulrich og guitaristen og sangeren James Hetfield, og der findes næsten ingen grænser for, hvad det har opnået gennem de seneste 40 år. Bandet har lige fra firsernes kæmpehits til de nyeste udgivelser nydt enorm popularitet og har været en grundpille i udviklingen af den hårde musik. Det er med kolossal respekt, ydmyghed og ikke mindst begejstring, at vi endelig kan byde dem velkommen til COPENHELL.

Festivaldirektør Jeppe Nissen udtaler:

 ”Det er en fuldstændigt gigantisk ære for os at kunne at præsentere så stort et band for COPENHELLs publikum. Folk har nu i flere år hungret efter at komme på festival, og de har beholdt deres billetter i troen på, at vi nok skulle vende hårdt tilbage. Og så gør vi det med det største band i rock- og metalmusikkens historie og med en af de stærkeste festivalplakater på dansk jord nogensinde!”

”COPENHELL har gennemgået en helt fantastisk udvikling siden starten i 2010. Vi står i dag med et af de stærkeste line-ups i hele Europa – og vi holder fortsat fast i vores kerneværdier og fokus på gode oplevelser, stor variation og dybde samt den unikke COPENHELL-stemning, vores publikum er med til at skabe. Den historiske 2022-festivalplakat er en helt klar manifestation af det store behov for en hel festival dedikeret til hård rock og metal i Danmark, og vi er kolossalt stolte over at se frem mod vores skarpeste festival nogensinde til næste år.”

METALLICAs koncert finder sted onsdag den 15. juni 2022 og markerer dermed en opgradering af festivalens ”opvarmningsdag” til en fuld festivaldag, så COPENHELL fra og med næste år bliver en 4-dagsfestival.

METALLICA optræder sammen med følgende bands på COPENHELL 2022:

IRON MAIDEN – KISS – JUDAS PRIEST – KORN – D-A-D – MERCYFUL FATE – EMPEROR – BAD RELIGION – OPETH – THE HELLACOPTERS – BERSÆRK – JINJER – GLORYHAMMER – DEATH TO ALL – OF MICE & MEN – ARTILLERY – DOG EAT DOG – SIAMESE – DESTRUCTION – ORM – REDWOOD HILL – GHOST IRIS – WITHERING SURFACE – XENOBLIGHT – HÄLLAS – LOK – GATECREPER – KNOCKED LOOSE – SVARTSOT – SOREN ANDERSEN – EYES – DENIAL OF GOD – WAYWARD DAWN – LIFESICK – NYREDOLK – og mange flere bliver offentliggjort i den kommende tid!