Gå til Soon

OBS: Koncerten med Soon 25.11.20 er udskudt til 15.05.21

Soon

Soon

lør 15 maj 2021
København k

Pumpehuset - Stor sal | København k

20.00

Døre: 19.00

Koncerten med Soon 25. november 2020 i Pumpehuset udskydes til 15. maj 2021.


Sikkerheden for vores artister, fans, og personale er altid vores højeste prioritet og udskydelsen er planlagt i overensstemmelse hermed.


Billetkøbere skal blot beholde den nuværende billet og møde op til koncerten d. 15. Maj 2021 i Pumpehuset

Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*
    Fra 175,00 kr.

Artister ved dette event

Event information

Dansk duo indtager Pumpehuset på vejen mod pophimlen

Billetpris: 150 kr. + gebyr

Soon er godt på vej mod tinderne i dansk pop med deres vanedannende mix af R&B, pop og elektroniske beats. Den 15. maj 2021 lægger de vejen forbi Pumpehuset i København, hvor  Elliot sørger for opvarmningen.

Bag Soon gemmer de to Aarhus-drenge August og Andreas sig, begge i start 20’erne og med benene solidt plantet i soundclouden. Med ambitiøs ydmyghed og hver deres musikalske spidskompetencer har de fundet vej til en fælles lydkerne. En lydkerne, der er influeret af den nye bølge af skandinavisk popmusik tilsat en særlig sjæl og karakter og med udsyn til bandets internationale helte: Kelela, The Internet og Majid Jordan.

Skarp R&B-debut
I september 2019 udkom Soons debut-EP ”Red // Blue”, der emmer af mørk synth-R&B, vanedannende melodier og er iført underspillede guitarer, der helstøber udgivelsens moderne pop-udtryk. EP’en fik en flot modtagelse af Soundvenue, der kaldte den for ”en lækker samling late night r’n’b”.

I live-sammenhæng har Soon allerede smagt på det helt store publikum, da de i november 2019 varmede op for Phlake i Royal Arena. Den 15. maj bliver det Pumpehusets tur for den talentfulde, danske duo.

Dansk opvarmning
Elliot er navnet på Carl-Emil Lohmanns popprojekt, der egentlig startede som et covernummer-eventyr med masser af Instagram-love, men sidenhen er Elliot begyndt at skrive sange selv og har fundet sin egen minimalistiske pop-stil.