LIVE NATION NYHEDER

MUMFORD & SONS ANNONCERER DELTA TOUR - INKLUSIV ROYAL ARENA KONCERT

Dato : 16-10-18

Mumford & Sons er begejstrede over at kunne annoncere deres store arena-verdenstour i forbindelse med udgivelsen af deres fjerde album, Delta.

Ikke mindre end 855.000 billetter til 60 datoer sættes i salg fra fredag 12. oktober og varsler bandets største tour siden de blev dannet for ti år siden, hvor de vil optræde på en ny banebrydende scene i midten af salen.

Touren med 60 datoer begynder i Dublin i 3 Arena som også bliver til en album release party den 16. november, og strækker sig til Stockholms Ericsson Globe Arena den 21. maj. Det seks måneder lange stræk fører bandet igennem Storbritannien efterfulgt af et kort stop i USA og Canada forud for julen. Til januar tager de til Australien og New Zealand, før de kommer tilbage til USA for en mere omfattende række af shows og afsluttes med 16 datoer i Europa.

Delta verdenstouren vil inkludere en aften på Londons O2 Arena den 29. november og deres debut i New Yorks Madison Square Garden 10. december. Support i UK og US (2018 datoerne) er pragtfulde Maggie Rogers, og den uforlignelige Michael Kiwanuka vil spille support i Australien.

Mumford & Sons udgiver “Delta” den 16. november via Gentlemen of the Road/Island Records.
Introduceret af de hektiske, vedholdende rytmer fra første-singlen ’Guiding Light’, er det et forholdsvis eksperimenterende album, der ubesværet forener intimiteten og jubilancen fra bandets to første plader med omfanget og stadionstørrelsen af 2015's Wilder Mind. Det blev produceret af Paul Epworth i London.