LIVE NATION NYHEDER

PAUL McCARTNEY - The FRESHEN UP Tour 2018 i Royal Arena

Dato : 24-08-18

PAUL McCARTNEY - The FRESHEN UP Tour 2018
Royal Arena, København, fredag 30. november 2018


Dansk koncert annonceres i dag! Billetsalget starter fredag 31. august kl. 10.00. Nyt album ”Egypt Station” udkommer 7. september via Capitol Records.

Billetpriser: PL1 1850,- / PL2 1650,- / PL2U (Golden Circle) 1650,- / PL3 1250,- / PL4 950,- / PL4U (alm. stå) 950,- / PL5 650 kr. + gebyr.
Det officielle billetsalg starter fredag 31. august kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk limit på 6 billetter per kunde.
Fanklub presale fra onsdag 29. august kl. 10.00.
Der vil være presale for Jyske Bank kunder fra torsdag 30. august kl. 10.00 og 23 timer frem (limit på 4 billetter). Læs mere på www.jyskebank.dk/musikken

Paul McCartney offentliggjorde i sidste uge at han vender tilbage til landevejen med sin nye Freshen Up tour, der begynder i Canada til september.

“I first toured in Copenhagen with The Beatles, then later with Wings and then again as a solo artist but my last concert there was unbelievably 15 years ago. We’ve been back to Denmark several times since and we’ve always had such fun experiences. We’ve freshened up the show since our last visit and we are excited to be playing some of our new songs from the new album as well as the songs we always love to play. So come on down, we want to see you, we want to rock out and party with you again!”, - Paul McCartney

De nye datoer markerer Pauls første række af liveshows siden “One On One” turnéen hvor han spillede for mere end to millioner fans i løbet af 2016 og 2017.

The Freshen Up tour er også Pauls første tour efter udgivelsen af hans helt nye studioalbum, ”Egypt Station”, der udkommer 7. september på Capitol Records.

Dette show er Pauls første liveshow i Danmark i to år. I 2016 besøgte han Danmark som en del af sin Out There World Tour.

Freshen Up starter med fire shows i Canada i september, før touren går til USA hvor Paul headliner den 17. årlige Austin City Limits festival i oktober. Turnéen kommer herefter til Europa i december, og Paul afslutter året med koncerter i Storbritannien.

En Paul McCartney live-oplevelse er alt, hvad enhver musikelsker nogensinde kunne ønske sig af et rockshow: Næsten tre timer per aften med de største musikalske øjeblikke fra de sidste 50 år, snesevis af sange fra Pauls solokarriere, Wings og selvfølgelig fra Beatles-kataloget, der har været med til at danne soundtracket til vores liv. Paul og hans band har spillet på fantastiske lokationer og spillesteder i hele Amerika, Storbritannien, Europa, Japan, Australien, New Zealand, fra uden for Colosseum i Rom, Moskvas Røde Plads, Buckingham Palace, Det Hvide Hus, et gratis show i Mexico for over 400.000 mennesker, det sidste show nogensinde i San Franciscos Candlestick Park, hvor The Beatles spillede deres sidste koncert i 1966, en uge i 2016 i Californiens ørken, der omfattede to headline koncerter på den historiske Desert Trip festival, og en fuldstændig tætpakket klubkoncert for et par hundrede heldige fans på Pappy & Harriets Pioneertown Palace, og endda en optræden der blev broadcastet live i rummet!

Med i Pauls band gennem de sidste 15 + år er: Paul ”Wix” Wickens (keyboard), Brian Ray (bas / guitar), Rusty Anderson (guitar) og Abe Laboriel Jr (trommer) – og med en konstant opgraderet state of the art lyd og video teknologi, der sikrer en uforglemmelig oplevelse fra ethvert sæde i salen, er en Paul McCartney-koncert aldrig noget mindre end en livsforandrende oplevelse.