Aske Lp

Aske Lp

Events

Der er ingen events i salg

Da bloggen Bands of Tomorrow i efteråret 2015 løftede sløret for dette solo projekt, vakte det hurtigt opmærksomhed. Den første single ”If You Want Me” blev blandt andet præsenteret på P6 Debut med stor ros og blev nævnt som ugens track på Soundvenue.

Aske Lp er et soloprojekt der ligger i krydsfeltet mellem house, pop og støvet melankoli. Det er lyden af svævende synthesizere og fængende melodier med et fundament af tung bas og trommer. Der er tale om elektronisk popmusik men uden skabelon. Der gives plads til progressive lydflader. Simple men ærlige tekster gentages ofte gennem iørefaldende og enkle melodier. Der gøres hyppigt brug af pitchede vokaler og atmosfæriske baggrundslyde. Man fornemmer hurtigt et personligt udtryk og en musiker der ikke er bange for at eksperimentere. Dog er der tale om musik, der tydeligvis er ude på at vække harmoniske og behagelige følelser frem i dig. Du efterlades aldrig uden en rød tråd.

Der er tale om en original lyd som er svær at skabe direkte sammenligninger med. Der kan dog trækkes referencer til moderne kendinge som Jamie XX, James Blake og Nicolas Jaar. Men også til mindre kendte house-kunstnere som tyske Stimming og David Augsut. Kunstneren bag dette projekt med det borgerlige navn Aske Lyck Pedersen har tidligere spillet trommer for blandt andre rockbandet Reptile Youth og er ligeledes en del af det nye soulinspirerede musikkollektiv M.I.L.K.

Share

kategori:Other