Vester Allé 15 , Århus C, Denmark, 8000

Voxhall tickets and information. Get up to date info on Voxhall concert tickets, schedules and much more at LiveNation.dk.

Voxhall, det tidligere Husets Musikteater, har præsenteret livemusik siden 1972. Efter 18 måneders ombygning genåbnede Husets Musikteater i august 1999 under navnet VoxHall, og vi er nu et professionelt spillested, som til fulde lever op til de produktionsstandarder, der kræves i det nye årtusinde. Musikalsk vil VoxHall, i sin egenskab af klubscene, primært præsentere nyskabende og grænsesøgende musik fordelt over flere hoved-genrer, der spænder fra DJ's og elektronisk musik over pop, rock og metal til hip-hop, verdensmusik og jazz. Generelt er det vores mål at præsentere de bedste bands fra så mange genrer som muligt og der vil ikke blive pillet ved VoxHall's målsætning om at den musikalske kvalitet altid vil være i højsædet. Desuden har man siden 2003 kunne opleve lokale DJ's og bands på VoxHall's nyetablerede lille scene 'Klub Sanz' i caféen. Hér kan man torsdag, fredag og lørdag høre musik, der passer dén genre, som bliver præsenteret på hovedscenen den pågældende aften. VoxHall prøver at inspirere det danske musikmiljø ved at præsentere originale navne under de bedste forhold. Dette kan kun lade sig gøre ved hjælp af VoxHalls nysgerrige publikum og de ca. 30 ildsjæle, der arbejder frivilligt.

På VoxHall skal man være 18 år for at købe alkoholiske drikke i baren, men ellers er ung som gammel velkommen på VoxHall.

FRA SYD 1. Kør af motorvej E45 af frakørsel 50. 2. Drej til højre ved tredje lyskryds af Skanderborgvej/ De Mezasvej/Frederiksberg Alle. 3. Drej til venstre ved sjette lyskryds af Vester Alle. 4. Drej til venstre af første gade efter lyskryds af Museumsgade. Voxhall er på venstre hånd. FRA NORD 1. Kør af motorvejen af frakørsel 47. 2. Drej til højre for enden af frakørslen af Viborgvej. 3. Drej til venstre for enden af vejen af Vesterbrogade. 4. Drej til højre ved andet lyskryds af Vester Alle. 5. Drej til højre af første vej efter det første lyskryds af Museumsgade. Voxhall er på venstre hånd. AFSTAND Aarhus - København: 299 km. Aarhus - Frederikshavn: 170 km. Aarhus - Hamburg: 330 km.

Kapaciteten er på 500 publikummer, og salen, caféen og balkonbaren er let tilgængelige. Med 6 meter til loftet er der ikke ét sted i huset, hvor udsynet ikke er sikret, når bands spiller på den 14 x 5 m store scene. VoxHall er kort og godt bygget med henblik på den optimale live-oplevelse.