
Gobs
Videoer
Gobs - Galt Med Mig (Officiel audio)
Gobs - Galt Med Mig (Officiel audio)
Gobs - Tak For Sidst (Officiel Audio)
Gobs - igen & igen (Officiel Audio)
Victor Gaardboe brød for alvor igennem som Gobs med albummet Knuste Hjerter Heler Aldrig (2023) og har siden markeret sig med en lyd, der ubesværet bevæger sig mellem pop, hiphop og R&B. Gennembruddet var drevet af en kompromisløs ærlighed i både tekst og udtryk – en tilgang, der hurtigt gjorde ham til en artist, lytterne ikke bare hører, men spejler sig i.
Hans musik kredser om livets store temaer: kærlighed, tvivl, tab og håb – fortalt med en nærværende intensitet, der gør sangene både intime og samlende. Netop den evne har gjort ham til et samlingspunkt, ikke mindst på de danske sommerscener, hvor publikum synger med i tusindtal.
Med et imponerende antal guld- og platinhits som “Tro På Kærlighed”, “Alt Ved Dig”, “Livet Er For Kort” og “Tak For Sidst” – der toppede som Danmarks mest afspillede sang i 13 uger i træk – nærmer Gobs sig en halv milliard streams og har skabt et stærkt bånd til en generation, der finder genklang i hans ærlige fortællinger.