Videoer

    Mere information

    Tyla er blot 21 år gammel, men hun har allerede skrevet sydafrikansk musikhistorie.  For med kæmpehittet ”Water”, der er gået top-10 i bl.a. hjemlandet, England, Australien og Sverige, har hun som den første sydafrikanske musiker i 55 år(!) sparket døren ind til den prestigefulde amerikanske singlehitliste ”Billboard Hot 100”. Tilmed som den yngste sydafrikaner nogensinde.


    ”Water” har ikke bare slået Tylas navn fast med store typer internationalt via mere end 200 millioner streams på Spotify. Nummeret er også udkommet i remixudgaver med superstjernerne Travis Scott og Marshmello, og så har det sikret hende en nominering til Grammy 2024 i kategorien ”Best African Music Performance”.


    ”Water” er ikke bare en sensuel banger i særklasse; med sit fabelagtige miks af 90’er-klingende R&B og den særlige sydafrikanske house-subgenre amapiano er den et fremragende eksempel på, hvordan afrikansk pop i disse år hitter globalt uden at miste sit eget unikke og lokale særkende. Tyla værner da også om sine afrikanske rødder og har for nylig skrevet på Instagram: ”African music is going global and I’m so blessed to be one of the artists pushing the culture”.

    Instagram

    Genrer

    Flere Live Nation nyheder