Eksklusive videoer

    Mere information

    Sean Paul fik sit mainstream gennembrud i starten af 2000’erne med radiovenlige party anthems som ’Temperature’, ’Get Busy’ og ’Gimme The Light’ der solgte mere end 4 millioner eksemplarer i USA. I slutningen af 2010’erne vendte han tilbage til toppen af hitlisterne ved hjælp af features på nogle af årtiets største pop- og elektroniske hits, der var med til at introducere ham for en helt ny generation af fans.  

    Hans distinkte stemme, de catchy rytmer og førsteklassesproduktioner har været den perfekte cocktail til at bane vejen for jamaicansk-fødte Sean Paul. Gennem sin karriere har han arbejdet sammen med nogle af verdens største kunstnere, deriblandt Beyoncé, Rihanna, Nicki Minaj, Busta Rhymes og Sia. Selvsagt også nogle af verdens største reggae og dancehall stjerner, såsom Damian ‘Junior Gong’ Marley, Mr. Vegas og Beenie Man. Udover at være en fantastisk performer, er Sean Paul også en populær og eftertragtet musikproducer, og har lavet plader med en række af de bedste jamaicanske kunstnere.

    Sean Pauls hårde arbejde og dedikation, har gennem karrieren givet ham en række Grammy og Billboard Music Award-nomineringer. Priserne inkluderer en American Music Award, MOBO Awards, Soul Train Awards, MTV Music Awards, ASCAP Rhythm og Soul Music Awards, en Source Award, samt en BET Award. Han er den eneste jamaicanske artist der har vundet en American Music Award (2006) for Favorite Pop/Rock Male artist.

    Flere Live Nation nyheder