Eksklusive videoer

    Mere information

    Rival Sons:

    Website

    Facebook

    Instagram

    YouTube

     

    Det kræver massivt talent at lave rock, der lever op til old school-rock legender som Led Zeppelin, Rolling Stones og The Doors. Amerikanske Rival Sons hylder alle kæmperne i deres retro-univers, men fornyer også genren med et skud vital modernitet. Og når selveste Jimmy Page har anerkendt deres talent, så er man ikke i tvivl om at Rival Sons kan levere varen.
     
    Rival Sons startede i Californien i 2009 og kommer med en klassisk men unik blues/ rock-sound som drager inspiration fra 60’erne og 70’ernes største acts. Med det solide bagkatalog, inklusiv seks albumudgivelser, kombineret med en masse live-erfaring som support-act for bl.a. Black Sabbath, AC/DC, Rolling Stones og Kiss, bliver det utvivlsomt en aften med rock af allerhøjeste kvalitet. Sidst bandet besøgte Sjælland var på Kulturværftet i Helsingør i august 2019, hvor Gaffa gav dem 5 af 6 stjerner.

    Bandet er blandt andet kendetegnet af den karismatiske forsanger Jay Buchanan og den virtuose guitarist Scott Holiday. Retrorockerne albumdebuterede i 2009 og har udgivet seks album, senest Feral Roots fra januar 2019. "Feral Roots" blev ikke alene Grammy Award nomineret i 2020 I kategorien "Best Rock Album," men fik også en Grammy nominering for "Best Rock Performance" for top 10 rocknummeret "Too Bad", samt nummer 1 rock radiosinglen "Do Your Worst".
    Bandet er i skrivende stund i gang med at lave deres syvende album, som vil udkomme på deres helt eget label, Sacred Tongue Recordings. Rival Sons fik for nyligt deres master rettigheder tilbage på flere af deres tidligere udgivelser, og re-introducerede disse for deres fans ved først, at re-masterere ”Before The Fire” og deres selvbetitlede EP på alle digitale platforme, CD og vinyl for første gang.

    Genrer

    Flere Live Nation nyheder