Eksklusive videoer

    Mere information

    Den amerikanske producer/ sangskriver Porter Robinson eksploderede ind på EDM-scenen i 2010 med sin hårdtpumpede electro-house lyd, der passede perfekt til tidens rave-kultur. Fire år senere udkom hans debutalbum ’Worlds’ der positionerede Porter Robinson som et af de mest kreative navne inden for elektronisk pop. Successen fortsatte i 2016 da han udgav den guld-certificerede single ’Shelter’ med Madeon og drog ud på en verdensomspændende tour. Senere, i 2017, opfandt han producer-aliaset Virtual Self som han udgav projektet ’Ghost Voices’ under. Dette landede ham en GRAMMY-nominering for bedste dance udgivelse.

    Efter at han havde været på en ustoppelig kurs mod toppen gennem flere år, ramte Porter Robinson en mur og stoppede helt med at udgive musik i en lang periode. En eksistentiel krise, kreativ tørke, depression og sygdom i familien havde sat en stopper for hans musikalske output. “It really was an extensive period of just total emotional struggle,” udtalte Porter Robinson “literally crying in the studio and in therapy sessions, thinking my life was over.” Heldigvis fik han kæmpet sig igennem krisen og på den anden side finder man en artist der har genopfundet sig selv.

    Den hårde rejse afspejles i Porter Robinsons 2021-album ’Nurture’. Et opløftende album fyldt med kreative elektroniske idéer og melodier. Det meget personlige album består af sange, hvor Robinson reflekterer over sin rejse mod at genfinde glæden, samt de udfordringer han har stået overfor på vejen.

    Flere Live Nation nyheder