Videoer

    Mere information

    Joey Bada$$ voksede op i Bed-Stuy-kvarteret i Brooklyn, New York. Fra en ung alder studerede han Harlem Renaissance-tekster hvilket gik hen og blev byggestenene for hans naturlige udvikling til rapper. I en alder af blot 17 år udgav han sit banebrydende debut-mixtape ’1999’, hvorpå han kombinerede både den klassiske rå New Yorker-stil med en moderne udgave af selvsamme. Dette var bundet sammen af hans ekstremt imponerende tekniske snilde for at skrive rap-tekster taget alderen i betragtning. Han blev hurtigt en af de mest eftertragtede unge talenter i branchen.

    Joey Bada$$’ debutalbum ’B4.DA.$$’ udkom i 2015 og gik direkte ind som #5 på Billboard i USA. På efterfølgeren fra 2017 ’All-Amerikkkan Badass’ viste han sine evner for at skrive politiske tekster pakket ind i fængende melodier, hvilket tog hans dybsindede sange til et endnu højere niveau.

    I 2019 var Joey Bada$$ en af de bærende kræfter på ’Escape From New York’, hvor de populære New York hip-hop-kollektiver Flatbush Zombies, The Underachievers og Joeys eget crew Pro Era gik sammen om at lave et collab-album.

    Flere Live Nation nyheder