Videoer

    Mere information

    Dean Lewis, den australske singer/ songwriter, fik med sit award-vindende debutalbum ’A Place We Knew’ et stort internationalt gennembrud og han fik hurtigt opbygget en stor fanskare rundt i hele verden. Især i Danmark, hvor sangen ’Half A Man’ blev spillet af en af deltagerne i det danske X Factor tidligere på året. Sangen strøg med det samme til tops på de danske hitlister og er sidenhen gået platin i Danmark. Dean Lewis-feberen blev kun endnu mere intens, da han valgte selv at tage turen til Danmark for at optræde med singlen ’Hurtless’ live i X Factor-finalen. Dette ledte til at den dybtfølte sang ramte en 8. plads på de danske hitlister.

    Inden ’Hurtless’ havde Dean Lewis udgivet sangene ’Looks Like Me’ og ’Falling Up’, som også havde genereret enorme streaming-tal på verdensplan. Senest har han været aktuel med singlen ’How Do I Say Goodbye’, som er dedikeret til hans kræftramte far. I alt har Dean Lewis solgt mere end 3,8 millioner albums og EP’er på verdensplan og hans sange har opnået mere end 7,5 milliarder streams til dato. Hans megahit ’Be Alright’ fra 2018 har over 1,3 milliarder streams og er gået 3 x platin i Danmark.

    Genrer

    Flere Live Nation nyheder