Videoer

    Mere information

    Om COMPOUND
    COMPOUND er et fællesskab og kunstner kollektiv bestående af dansere, filmfolk, kunstnere, musikere - og venner. Med en fælles mission om at rykke dansens placering fra baggrund til front, vil COMPOUND skabe nye muligheder og styrke og inspirere dansere til at tænke stort - og i vækst. Til den mission har de skabt den første kommercielle platform for urban dans, hvor de med kvalitetsindhold på de sociale medier bygger stærke danske danse-artister op.
    COMPOUND er stiftet af musikerne Hasan Shah og Ihan Haydar samt danser og koreograf Ali Haydar. Mens både Hasan Shah og Ihan Haydar står bag platin-sælgende musik, har danseren Ali Haydar medvirket i og koreograferet forestillinger af bla. DETOUR Dance Festival og Dansekapellet, West-Side Story og div. Tv-shows.  


    Socials:

    Youtube: @COMPOUND2020
    TikTok: @compound_official
    Instagram: @compound.official

     

    Profilerne bag COMPOUND    

    Ali Haydar

    Ali Haydar (f. 1997) er en dansk koreograf, danser og instruktør. Han hører til blandt Danmarks danseelite, hvor han er kendt for sin energiske dansestil og evnen til at binde dans sammen i en ny fortolket måde igennem film og skuespil. Han arbejder med alt indenfor danseverdenen, lige fra teater-, tv-og filmproduktioner til undervisning og konkurrencer. Ali Haydar har været medkoreograf på X-Factor, danset i West Side Story på Malmø Opera, turnerer med D1MA og danset i bl. a. Zulu Awards, Danish Music Awards og optrådt for Kongefamilien op til 4 gange.

    Ihan Haydar
    Ihan Haydar (f. 1993) er en dansk musiker, trommeslager og sangskriver. Hun brød igennem i 2012 som trommeslager i det prisvindende band L.I.G.A. og samme år vandt hun Dansk Melodi Grand Prix med bandet Soluna Samay. I 2015 får hun The Voice-prisen Årets Ikon og efterfølgende skriver og komponerer hun titelmelodier og sange til bl.a. Global Goals World Cup og Telia. Ihan Haydar har også været aktiv på tv, hvor hun både har været dommer i sangkonkurrencen All Together Now og vært på The Voice Junior. I 2021 udgiver hun selvbiografien Pigen Med Trommestikkerne og i 2022 vinder hun endnu engang Dansk Melodi Grand Prix, denne gang med bandet REDDI.

    Hasan Shah
    Hasan Shah (f. 1993) er en dansk sanger, sangskriver og musikvideoinstruktør. Han er i dag især kendt for at udgive sangen Tyveri sammen med rapperen Gilli i 2015. Siden da har han udgivet flere dansksprogede popsange med tilhørende videoer, været på turné med Rasmus Seebach og været nomineret til en Danish Music Award for bedste musikvideo. I 2021 skrev Hasan Shah kontrakt med Sony Music India og lancerede i den forbindelse sangen Hawa, der gik viralt i Indien. På blot 2 dage fik sangen 1 million visninger på YouTube.

    Flere Live Nation nyheder