Gå til The The

UDSOLGT - VENTELISTE OPRETTET

The The: Ensouled World Tour 2024 - EKSTRAKONCERT

The The: Ensouled World Tour 2024 - EKSTRAKONCERT

lør 14 sep. 2024
København V

Store VEGA | København V

20.00

Døre: 19.00

Billetpriser: 550 kr. + gebyr
Billetsalget til ventelisten er startet, for dem der har skrevet sig op. Generelt billetsalg starter 27. marts kl. 10:00, såfremt der er flere billetter tilbage.

Billetter

Billetsalg

  • Generelt salg*
    Udsolgt. Søg efter en anden dato.
  • I salg nu!

    Venteliste

Kan du ikke finde hvad du leder efter?

Vælg en anden dato

Artister ved dette event

Event information

The The indtager Store VEGA til september på deres Ensouled World Tour 2024

Ordet soul, eller sjælen, har været tilbagevendende i The Thes historie; fra frontmanden Matt Johnsons neo-psykedeliske debutalbum ”Burning Blue Soul” (1981), til dets banebrydende efterfølger ”Soul Mining” (1983), og nu til titlen på bandets kommende turné i 2024 ”Ensouled World Tour”. The The har altid lavet musik der taler til sjælen og som giver stof til eftertanke.

Siden etableringen i slutningen af 70’erne har Matt Johnson altid forsøgt at finde ind til sandheden, uanset om det er på et personligt plan eller af politisk karakter. I mere end fire årtier har han opbygget et ry som en modig og kompromisløs sangskriver, der det ene øjeblik griber fat om samfundspolitiske emner, og det andet, uden tøven, dykker ned i sindets dybeste afkroge.

The The har gennemgået forskellige ændringer i line-uppet mens Johnson har været det eneste konstante medlem. Deres musik spænder over forskellige genrer, herunder post-punk, alternativ rock og elektronisk. Johnson voksede op i East London og udviklede tidligt en passion for musik. Han begyndte at udforske forskellige instrumenter og at eksperimentere med lydoptagelse i en ung alder. I slutningen af 1970'erne dannede han The The og begyndte at optræde på Londons alternative musikscene.

Med hitsingler som "Uncertain Smile" og "This Is the Day" var det ”Soul Mining” der for alvor satte The The på det musikalske landkort i 1983, men siden da har de udgivet flere succesfulde albums og turneret verden rundt. Den dag i dag har de status som et ikonisk navn på den britiske musikscene, og selvom bandet har holdt pause ad flere omgange, bygger de stadig videre på deres musikalske arv. De besøgte bl.a. Heartland Festival i 2018, hvor Politiken kaldte koncerten for ”den bedste koncert af de store koncerter på årets Heartland.” I 2024 vender de endnu en gang tilbage til Danmark når de indtager Store VEGA 15. september.