Videoer

    Mere information

    Den engelsksprogede comedyfestival Comedy Stop Copenhagen 2023 løber af stablen 31. august – 3. september.

    For andet år i træk er Co

    edy Stop Copenhagen klar til at præsentere noget af det bedste inden for engelsksproget stand-up – og som noget særligt for i år, nu med Melvin Kakooza som presenter på festivalen og med på scenen til åbningsgallaen! Comedy Stop Copenhagen er i dag klar med de første 9 navne på programmet, som alle vil kunne opleves på Bremen Teater og det nye Kolme. Se line-up i nedenstående.

    Til Comedy Stop Copenhagens debutfestival, sidste år, fik publikum en unik mulighed, for at opleve international stand-up af højeste kvalitet på dansk grund. Med navne som Katherine Ryan, Sean McLoughlin, m.fl. kom lattermusklerne på en gevaldig prøve over de tre dage, som comedyfestivalen varede.

    Når Comedy Stop Copenhagen vender tilbage i 2023, vil festivalen følge samme format som tidligere: Festivalen vil præsentere enkeltstående solo-shows med hver komiker. Billetter til hvert show sælges separat. Dermed har publikum mulighed for selv at håndplukke hvilke komikere, de vil opleve i løbet af de tre dage. Vanen tro vil The Comedy Store invitere til åbningsgalla om torsdagen, hvor man vil kunne opleve en række komikere samme aften. Her vil Melvin Kakooza være vært for aftenen og styre slagets gang.

    Line-uppet til Comedy Stop Copenhagen 2023 kommer foreløbigt til at bestå af:

    Torsdag
    The Comedy Store Gala w. Melvin Kakooza

    Fredag
    Adam Rowe, Sara Schaefer, Olga Koch, Matt Bragg, Helen Bauer

    Lørdag
    Fern Brady, Urzila Carlson, Finlay Christie, Lily Phillips

    Søndag
    Jonis Josef

    Genrer

    Flere Live Nation nyheder