Videoer

    Mere information

    JP Cooper begyndte at lave musik i 2012, men han fik først sit gennembrud fire år senere, da han var med på Jonas Blues hitsingle ’Perfect Strangers’. Sangen peakede som nummer 2 på UK Singles Chart, og røg i top-10 i 8 andre lande, herunder Tyskland, Australien og Sverige. I 2017 udgav han debutalbummet ’Raised Under Grey Skies’, som for alvor introducerede verden til hans signaturlyd, der ligger et sted mellem pop, soul og indie. På albummet kunne man også finde hittet ”September Song”, der i skrivende stund har mere end 550 millioner streams.

    Det efterfølgende album ”She” udkom i 2022; et album der stilmæssigt drager inspiration fra pop og folk-genren. ’SHE’ er en samling sange, der hylder nogle af de vigtigste kvinder i JP Coopers liv med tematikker der omfavner forhold, tro og familieliv. På dette album kunne man bl.a. finde hittet ”Sing It With Me” feat. Astrid S. JP Cooper har desuden varslet at hans tredje album vil udkomme i løbet af 2024.

    Flere Live Nation nyheder