Videoer

    Mere information

    I mere end to årtier har det GRAMMY og Oscar-nominerede rockband Counting Crows fortryllet lyttere verden over med deres intense sjælfulde og snørklede fortolkninger af tidløs rock’n’roll. Bandet eksploderede ind på musikscenen i 1993 med det multi-platin sælgende debutalbum, ’August and Everything After’. De har i alt udgivet syv studiealbum, solgt mere end 20 millioner plader på verdensplan, og er hyldet som et af verdens mest overlegne live rockbands.

    I oktober 1996 debuterede bandets andet studiealbum, det dobbelt-platinsølgende ’Recovering the Satellites’, som nummer et og forstærkede yderligere deres voksende ry som et af de mest toneangivende amerikanske alternative rockbands i verden. Som opfølger til deres tidlige success udgav Counting Crows efterfølgende ’This Desert Life’ (1999), ’Hard Candy’ (2002), ’Saturday Nights & Sunday Mornings’ (2008), ’Underwater Sunshine’ (Or What We Did on Our Summer Vacation) (2012), ‘Echoes of the Outlaw Roadshow’ (2013) og ‘Somewhere Under Wonderland’ (2014.) I 2004 indspillede Counting Crows den hitliste-toppende "Accidently in Love" til det animerede film Shrek 2. Den øjeblikkelige succes med sangen gav dem en Oscar-nominering for "Bedste originale sang” ved Oscar-uddelingen i 2005, en Golden Globe -nominering for" Bedste originale sang "og en GRAMMY-nominering for "Bedste sang skrevet til en film, tv eller andre visuelle medier."

    I september 2014 udgav Counting Crows deres anmelderroste syvende studiealbum, ’Somewhere Under Wonderland’, der debuterede som nr. 10 på den amerikanske hitliste og blev udråbt af The Daily Telegraph som "... den bedste samling af sange siden deres debut." Albummet bestod af ni forskellige numre omkring overdådige soniske gobeliner, hvilket gav nogle af de mest storslåede, men også intime sange, Counting Crows har indspillet til dato. GAFFA kvitterede også med 4 stjerner i deres anmeldelse, og skrev bla. at ”Counting Crows virker stærkere og mere overbevisende end længe hørt.”

    2018 markerede 25-året for bandets start, og sendte Adam Duritz, Jim Bogios, David Bryson, Charlie Gillingham, David Immergluck, Millard Powers og Dan Vickrey tilbage på landevejen på “25 YEARS AND COUNTING” turnéen. I 2021 rangerede Counting Crows som nummer 8 på Billboards 'Greatest of All Time: Adult Alternative Artists' 25-års jubilæumsliste.

    Her syv år efter deres seneste plade udgav Adam Duritz og Counting ’Crows Butter Miracle: Suite One’ i maj 2021. Bandet tager på "The Butter Miracle Tour" i 2021/2022

    Genrer

    Flere Live Nation nyheder