Gå til Jessie Reyez

OBS: Koncerten er udskudt - afventer ny dato

Jessie Reyez

Dato: TBC  
København V

Jessie Reyez

Lille Vega, København V

20.00

Døre: 19.00

Koncerten med Jessie Reyez 5. maj 2020 i Lille Vega bliver udskudt.

 
Sikkerheden for vores artister, fans, og personale er altid vores højeste prioritet og udskydelsen er planlagt i overensstemmelse hermed.
 
Vi har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at bekræfte en ny showdato, men behold din billet da denne vil være gyldig til den nye dato, som vi håber at have på plads snarest.
Ticketmaster sender snarest muligt en mail ud til alle billetkøbere med mere information.

 

Billetpris: 220 kr. + gebyr


VEGA og Live Nation præsenterer

Smerteligt, smukke popsange fra Jessie Reyez.

Den 5. maj kan du opleve den fremadstormende sangerinde, Jessie Reyez, når hun skruer helt op for hits som ”Figures”, ”Imported” og ”Far Away” i Lille VEGA.

Sidste år varslede den prisvindende sangerinde, at debutalbummet, der har fået titlen Before Love Came to Kills Us, vil blive udgivet den 27. marts. Hun har i den forbindelse udsendt tre singleforløbere ”Far Away”, en coverversion af Patsy Clines udødelige klassiker ”Crazy” og senest ”Live in the Dark”.

Den colombiansk-canadiske sangerinde synger melankolske popsange. Med sin soulfulde stemme og brutalt ærlige tekster, er hun blevet hyldet af fans i hele verden. Senest modtog hun sin første Grammy-nominering i kategorien Best Urban Contemporary Album for epén Being Human in Public.

På ep´en har den fremadstormende sangerinde bl.a. arbejdet sammen med den danske producer Hennedub på singlen ”Imported”, hvor den amerikanske rapper 6lack gæsteoptræder.

Hos Jessie Reyez har musikken altid fyldt meget, og hun har brugt den som et aktivt værktøj gennem ungdommen til at bearbejde sine følelsesmæssige op- og nedture. Hun blev introduceret til guitaren af sin far som barn, og lige siden har den unge musiker vævet forskellige musikalske verdener sammen. Hun startede karrieren som DIY-musiker, hvor hun selv indspillede og miksede musikken samt skød sine egne musikvideoer.

I 2016 udkom hendes smukke hjertesorgssang ”Figures”, der bragede hende ind på hitlisterne og blev råspillet af Elton John på Beats1 Radio. Jessie Reyez har det seneste års tid opbygget en solid hype, hvor hun har turneret med PartyNextDoor og gæstet hele to sange på Eminems album Kamikaze.

Ingen billetter til salg

Besøg os snart igen for eksklusiv adgang til billetter!

Artister ved dette event