Gå til Kakkmaddafakka

Kakkmaddafakka

on 04 mar 2020
København V

Kakkmaddafakka

Store Vega, København V

20:00

Døre: 19:00

Ustoppelige Kakkmaddafakka brager igen ind i VEGA
Den 4. marts blænder nordmændene op for solskinsmættet indiepop i Store VEGA.

Fakta om koncerten:
Kakkmaddafakka (NO)
Onsdag d. 4. marts kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 270 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk, livenation.dk og Ticketmaster.

Norske Kakkmaddafakka sparer ikke energien, når de fylder en scene eller festival med deres smittende og genremixende indiepop. Bandet masserer sig med teknisk dygtighed og charme ind i dine dansemuskler.

Det beviste de allerede i 2016 for et dansk publikum, hvor de første gang spillede på både SPOT og Roskilde Festival. Bandet der blev dannet i Bergen i 2004 var gæster på Roskilde festivalen kort tid efter, og satte som mål at de en dag ville spille på festivalen selv. Det gik i opfyldelse, og de gjorde det så godt i 2016, at de blev inviteret tilbage i 2018.

Hvor Gaffa skrev følgende om koncerten: ”Men ingen tvivl om, at Kakkmaddafakka var kommet for at skabe en fest, og det var lige, hvad publikum var kommet efter...”
”... Musikalsk var der dog ingen slinger i valsen for det hårdt spillende band, der leverede ved kasse ét med en stor portion professionalisme. De havde mere end bare tempo i deres glade optræden.”

I marts udkom Kakkmadafakkas femte studielabum, Diplomacy. Herpå udforsker de en ny lyd. Efter selv at have produceret deres to forrige plader, inviterede de deres allerførste producer Matias Tellez tilbage. Han sad bag knapperne på Down To Earth (2007). Tellez har givet bandet et mere basset, ’full body sound’.  

Den nye lyd var tydelig på første- og andensinglen “Naked Blue” og “Runaway Girl”.  
“Naked Blue” har forsanger Axel Vindenes beskrevet som på én og samme tid både trist og »horny« i et interview med Bands of Tomorrow.
Det er en følsom og ærlig sang, der blev skrevet efter bandets koncert på sidste års Roskilde Festival. “Runaway Girl” er derimod mere »full energy« og inspireret af det amerikanske electro-punkband Le Tigre.

Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*
    Fra 295,00 kr.

Artister ved dette event