Videoer

    Mere information

    ”The Best Of Me” er Rick Astleys 8’ende album og skabt med et skridt i fortiden og et øje for fremtiden. Åbningsnummeret ”Every One Of Us” der er et helt nyt selvskrevet, produceret og udført track viser at kraften i Rick Astley 2.0 bestemt ikke er mindre. Den sidste sang på albummet er en ny ”klaverversion” af 'Never Gonna Give You Up'. Ved at fjerne de livlige 80’er beats til ære for et intimt klaverarrangement indfanger sangen i et nyt lys, hvor dets indre hjertesorg bliver desto mere synlig.

    "Det har været en fantastisk oplevelse at omarbejde 'Never Gonna Give You Up'," siger Rick. ”Den sang er en del af mit DNA, og den betyder meget for mig. Jeg håber, at folk kan lide, hvad jeg har gjort med det, ligeså meget som jeg gør. Og ‘Every One of Us’ handler om ilden i os alle. Vi har alle noget at give, selvom det ikke altid føles som om vi gør. Jeg er så heldig at føle den ild, hver gang jeg er på scenen, og det hjælper mig også med at føle det i min hverdag. ”

    Han var blot enogtyve år gammel, da han udgav den ikoniske "Never Gonna Give You Up" og få debutsingler har haft den samme effekt. Singlen fik øjeblikkeligt residens på hitlisterne og megahittet blev Storbritanniens bedst sælgende single i 1987 og gik nummer et i 16 lande. Sangen blev kernen på debutalbummet “Whenever You Need Somebody”, og det solgte forbløffende 15 millioner eksemplarer på verdensplan og etablerede Astley i branchens elite som et af de mest spændende nye navne på planeten. På tværs af Atlanten var det hits som “It Would Take A Strong Strong Man” og “Together Forever” der vandt anerkendelse, og fik top ti placering samt tjente Astley en eftertragtet Grammy-nominering for "Bedste nye kunstner” i processen.

    Eventuelle bekymringer for ”den svære to’er” og dennes potentielle nedtur, blev hurtigt manet i jorden, da det kritikerroste opfølgeralbum “Hold Me In Your Arms” udkom, med titelnummeret der straks gik top ti. Yderligere hits “She Wants To Dance With Me” og “Take Me To Your Heart” blev faste fan-favoritter, som Astley tog med på sin første udsolgte verdensturné.

    Rick Astley er ligeledes i stand til at krydse genrer efter behag, men bevarer altid sin sjælfulde dybde og udtryksmåde, som først gjorde ham afholdt og anerkendt. Astleys uforlignelige vokal har vundet legioner af fans verden over, han har i alt udgivet 8 anmelderroste studiealbum, blevet Grammy-nomineret og i 2016 kom så Astleys længe ventede tilbagevenden med albummet ”50”, som fik platinstatus og gik direkte nummer 1 i UK efter mere end 15 år. I 2018 udgav Rick top 10 albummet ”Beautiful Life”.

    Rick Astley har bevist at han også på livescenen fortsat trækker fulde huse. Alene i Storbritanien har han siden 2016 solgt mere end 100.000 koncertbilletter.

    Rick Astley har efterladt et uudsletteligt præg på pop-kulturen siden sin fremkomst i rampelyset for næsten tre årtier siden. Med langt over 40 millioner solgte plader, og et misundelsesværdigt bagkatalog over hitliste-toppende hits, er Astley fortsat en af Storbritaniens mest succesfulde solister nogensinde.

    Genrer

    Flere Live Nation nyheder