Gå til Mahalia

Mahalia

on 04 dec 2019
København V

Mahalia

Lille Vega , København V

21:00

Døre: 20:00

Billetpris: 195 + gebyr
Billetsalget starter fredag den 5. juli kl. 11.00 via vega.dk, Ticketmaster og livenation.dk

 

VEGA og Live Nation præsenterer


Mahalia – Neo-soulens tronarving i VEGA

Den 4. december skruer den fremadstormende sangerinde Mahalia op for varmen og sender sprøde soul hits og dybsindig lyrik ud i Lille VEGA.

I 2017 skrev og udgav Mahalia gennembrudssinglen ”Sober”, der handler om at miste selvtillid og være sårbar efter at have kæmpet for en udebleven succes i en årrække. Det var hendes optræden med nummeret i en COLORS-session, der skabte en global hype, og ”Sober” er sidenhen blevet streamet flere end 32 millioner gange på YouTube.

Efterfølgende er det blevet til en perlerække af singler, og hun har samarbejdet med artister som Little Simz og Kojey Radical. I øjeblikket arbejder hun intensivt på at færdiggøre sit debutalbum, som har fået titlen Love and Compromise.

Med hendes dagbogsberetninger, om alt fra afhængighed, fortvivlelse og afvisning, dykker Mahalia ned i smertelige emner, mens de varme soniske produktioner sørger for, at lytteren altid lander på et blødt uldtæppe af vellyd. Om albummet har hun bl.a. fortalt:

The album talks about me falling in love, and falling out of love, breaking hearts and having my heart broken and me compromising for things but also at the same time being really uncompromising.

På Love and Compromise har Mahalia samarbejdet med produerne Sounwave (Kendrick Lamar, St. Vincent), Sam Dew (Taylor Swift) og Pop Wansel (Ariana Grande). Albummet udkommer den 6. september.

Hun er blevet sammenlignet med legenderne Erykah Badu og Lauryn Hill, og Mahalia har med sin eminente sangskrivning banet vejen til de store internationale scener.

Mahalia begyndte at udgive en række akustiske sange i en ganske ung alder og skrev som 13-årig pladekontrakt med Asylum Records (Ed Sheeran og Carli XCX). Efter skolen rejste hun til London for at forfølge musikerdrømmen. Den fremadstormende sangerinde er flasket op med musik, moderen var korsanger i 80´er bandet Colourbox og faderen er sangskriver og session-musiker.

Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*
    Fra 220,00 kr.

Artister ved dette event