Videoer

    Mere information

    Med en række meget roste udgivelser på cv'et og en tidsløs sjælfuld, jazz og hip-hop-inspireret soulfuld lyd, er multiinstrumentalist, vokalist og producer Jordan Rakei et sjældent talent.
    Jordan Rakei har tiltrukket sig international opmærksomhed med sit bud på moderne jazz og hip-hop- inspireret soul. Han skifter ubesværet mellem rollerne som musiker, producer, sangskriver samt performer og er i stand til at holde et publikum fanget i et medrivende liveshow.

    Rakei er født i New Zealand, og flyttede som 3-årig til Brisbane, Australien. I 2014 fik hans "Groove Curse" EP stor support i USA og Europa og fik ham til at rejse til London, og bosætte sig der. Han fik hurtigt skabt et navn for sig selv i Storbritannien og udlånte b.la. sin vokal til Discloses album "Caracal" fra 2015. Det var imidlertid det selvudgivne debutalbum “Cloak” fra 2016, der beviste, at han var en kunstner, som var klar til at skabe international opmærksomhed med sin egen sound. I 2019 samarbejdede Jordan med sin ven Loyle Carner, og de skrev og producerede sammen hitsinglerne ‘Ottolenghi’ og ‘Loose Ends (feat. Jorja Smith). Det blev fulgt op af Jordans sublime tredje album "Origin" der indeholdt singlerne ‘Mind’s Eye’, ‘Say Something’, ‘Rolling into One’, og samarbejdet med hip-hop legenden Common på ‘Signs’.

    I 2019 var han igen på landevejen, og touren indeholdt bl.a. en udsolgt koncert på Londons Roundhouse. I 2020 spillede han en koncert på det populære NPR Tiny Desk. Han optrådte på BBC Radio 6 Music Festival 2020 i London sammen med Robert Glasper, og samarbejdede med kammeraten Tom Misch og Yussef Dayes på deres album “What Kinda Music”. I 2021 udgav han albummet "What We Call Life".

    Jordanrakei.com
    Facebook
    Instagram
    Spotify
    YouTube
    Twitter

    Flere Live Nation nyheder