Gå til Jonathan Wilson

Jonathan Wilson

11 aug 2019
København S

Døre: 20:00

Billetpriser: 250 kr. + gebyr
Billetsalget er startet via drkoncerthuset.dk og livenation.dk.

 

Med 6 hjerter i Politikken og 6 stjerner i Soundvenue for sit seneste album, ’Rare Birds’, er Jonathan Wilson klar til at bringe sin medrivende folkrock tilbage til Danmark.

Den ekstremt talentfulde sanger, guitarist, sangskriver og producer, Jonathan Wilson, kommer til DR Koncerthuset, Studie 2 til sommer, efter at have optrådt for et udsolgt Lille VEGA sidste år. Den Los Angeles-baserede musiker, der var med til at genoplive byens legendariske musikscene i Echo Park er en travl herre for tiden. Han har blandt andet produceret John Mistys Grammy-nominerede album ’Pure Comedy’ og været på arenaturnéer med Roger Waters; sideløbende med at han producerede og udgav soloalbummet ’Rare Birds’.

På ’Rare Birds’, hvis tekstunivers drejer sig om et mislykket forhold, dykker Jonathan Wilson ned i musikken og hvad den kan gøre ved lytteren. Albummet, der fik 6 hjerter i Politikken og 6 stjerner i Soundvenue, har bl.a. features af Lana Del Rey og Josh Tillman (Father John Misty). Soundvenue skrev følgende om albummet: Albummets sange er relativt teksttunge og alligevel ganske fri for trivialiteter trods det velkendte tema. Udtrykket i sangene veksler dynamisk mellem den stille sorg, de sødmefulde minder og den desperate forladthed, og lytteren oplever igennem Wilsons billedrige tekster den forløsende forsoning, det smertefulde begær efter det uopnåelige og en lidelsesfuld erkendelse af at have mistet. Men mest af alt er sangene en fejring af den livgivende kærlighed og alt, hvad den indebærer.

Om albummet udtaler Jonathan Wilson selv: ”It's meant more as a healing affair, a rejuvenation, a reconciliation, for others, and for me. I wanted to balance personal narrative with the need I feel for calming healing music. I think we need journeys in sound, psychedelic gossamer-winged music that includes elements consciously and purposefully to incite hope, positivity, longing, reckless abandon and regret. It's all in there.” De nye sange kan opleves live når Jonathan Wilson atter byder det danske publikum indenfor til koncert.

Læs Soundvenues anmeldelse af ’Rare Birds’ HER

Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*
    Fra 270,00 kr.

Artister ved dette event