Gå til Chris Shiflett

Chris Shiflett

ti 09 apr 2019
København V

Chris Shiflett

Pumpehuset - Lille sal, København V Detaljer

20:00

Døre: 19:00

Support: The Consolation

 

Billetpriser: 200 kr. + gebyr
Billetsalget starter 1. marts kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.

 

Foo Fighters’ Chris Shiflett tager på Europa-tour
og kommer til Pumpehuset 9. april


“Shiflett flawlessly blends blue-collar country punk with a catchy Bakersfield bounce…(and) crafts a sound that is both geographically grounded and wholly his own.”Rolling Stone


Chris Shiflett, lead-guitaristen i Foo Fighters, annoncerer en UK og Europa-tour med start i slutningen af marts.

Chris Shiflett, der er opvokset langs Santa Barbara kysten i Californien, startede sin karriere med at spille i skelsættende pop-punk grupper som No Use For a Name og Me First and the Gimme Gimmes. I starten af 00’erne blev han en del af Foo Fighters’ line up. I dag er han et af bandets ældste medlemmer og har været bannerfører for moderne rock & roll i mere end to årtier.

Udover sit musikalske arbejder med Foo Figthters, har Chris Shiflett masser af projekter at se til. Han er vært på en ugentlig Americana podcast, ’Walking the Floor’, hvor han interviewer en bred vifte af musikere, sangskrivere, atleter og artister. Derudover driver han soloprojekter som the Dead Peasants og Chris Shiflett. Den sidstnævnte er konstellationen som han tager med på UK og Europa-tour til foråret. Udover Chris kommer bandet til at bestå af Matt Star (Christopher Cross, Lisa Loeb), Brian Whelan (Dwight Yoakum) og Mark ‘Muddy’ Dutton (The Chris Robinson Brotherhood).


Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*
    Fra 225,00 kr.

Artister ved dette event

Event information

Tour-datoer:

March 2019
Sat 30th         DUBLIN, IRELAND, The Grand Social
Sun 31st         BRIGHTON, The Haunt
April 2019
Mon 1st         LONDON, Omeara
Tues 2nd         BRISTOL, Fleece
Thurs 4th         MANCHESTER, Night & Day
Fri 5th         GLASGOW, Classic Grand
Sat 6th         EDINBURGH, La Belle Angle
Mon 8th         OSLO, NORWAY, John Dee Club
Tues 9th         COPENHAGEN, DENMARK, Pumpehuset
Wed 10th         STOCKHOLM, SWEDEN, Nalen Klubb

http://www.chrisshiflettmusic.com/

Om supporten:

D'herrer i The Consolation er blandt bannerførerne på den hjemlige scene for americana-musikken. Den københavnske kvintet er kendt fra blandt andet P4 og P5 med deres smittende og melodiøse blanding af country og amerikansk inspireret rock, som det fx høres i sange som "Portland Girl", "Manitoba" og turnéhymnen "The Heart Of It All". Bandet har endvidere turneret massivt i hele landet, på festivaler, regionale spillesteder og tilrøgede værtshuse, hvor støvet og autentisk rootsmusik gør sig rigtigt godt.

Inspirationskilderne spænder fra countrykoryfæer som Johnny Cash og Waylon Jennings, over folk rock-pionerer som Neil Young, The Band og Little Feat, til country- og “blue collar” rockartister som The Eagles, Bruce Springsteen og Tom Petty & The Heartbreakers. Men når referencerne er nævnt, så må man sige at The Consolation sin helt egen sound, som er fuldstændig unik for den danske scene. Bandets musik er en smeltedigel af amerikanermusik af bedste skuffe, tilført et distinkt nordisk islæt, hvor melankolien og eftertænksomheden ofte sniger sig elegant ind i de iørefaldende sange. Bandet skaber et univers, hvor hjemve møder udlængsel, og hvor små som store emner tages op. På radiosinglen “Miss America” (2017), som forsanger Nis Gaarde skrev i New York på valgaftenen i 2016, kan man fx spore et klart frustreret og ambivalent forhold til USA. “Red, white & blue, you are not the girl that I once knew...” lyder teksten bittersødt.

Bandet har netop udsendt albummet "Heartland", som fortsætter den røde tråd, men samtidig udvikler og udfordrer bandets udtryk. Første single og titelnummer snurrer på P4 og P5. Sangene på "Heartland" tager fat om en række emner, der har udgangspunkt i det kontrastfulde amerikanske samfund. Skellet mellem befolkningerne i byen og på landet, dødsstraf, voksende politisk isolationisme og højreradikalisering, og så videre. Men sangene handler også om kærligheden til et smukt og fascinerende land, hvor drømme opstår, bliver knust eller går i opfyldelse. Bandet inviterer i allerhøjeste grad lytteren med på en musikalsk rejse, hvor der både er noget til hjertet, til hjernen og til fødderne.