Gå til Ministry

Ministry

on 26 jun 2019
Århus C

Ministry

Voxhall, Århus C

20:00

Døre: 19:00

Bemærk: Billetsalget starter den 25. februar klokken 11.

Amerikanske Ministry spiller både tung og dynamisk industrial rock/metal med masser af samples og synthesizere. Denne aften gæster de VoxHall i Aarhus.

Ministry blev dannet i Chicago, Illinois, i 1981 og var fra start først og fremmest sanger og multiinstrumentalist Al Jourgensens projekt. Oprindeligt gjorde bandet sig i synthpop, men hurtigt dog det hele en genremæssig drejning, og gruppen var således blandt slut-1980'ernes absolutte industrial metal-pionerer. Netop i slut-1980'erne og start-1990'erne slog Ministry for alvor igennem og fik således et gedigent kommercielt gennembrud med deres tredje album "The Land Of Rape and Honey" (1988). Et gennembrud, der holdt momentum takket være de efterfølgende plader "The Mind Is A Terrible Thing To Taste" (1989) og "Psalm 69" (1992). Også "Filth Pig" (1996) klarede sig godt på hitlisterne, og så blev værket ikke mindst rost til skyerne i pressen. Siden nåede Ministry i perioden 1999-2007 at udgive yderligere fem album, inden Jourgensen i 2008 opløste gruppen. Bandet genopstod imidlertid i 2011 og har siden udgivet tre plader, hvoraf "AmeriKKKant" (2018) er den seneste. Gruppen er over årene blevet nomineret til seks Grammy-priser, lige som bandet har spillet på store festivaler som eksempelvis Lollapalooza og Wacken Open Air. Ministry har igennem tiden gennemlevet adskillige ændringer i bandbesætningen, og Al Jourgensen er således her i 2019 gruppens eneste originale medlem.

Beslægtede navne
White Zombie
Killing Joke
KMFDM
Skinny Puppy
Front 242

Anmeldercitater
"AmeriKKKant feels like a measured response to the times." (Classic Rock Magazine, 2018 - læs hele anmeldelsen)

"Throughout, stories curdle grim and scary, violence always hovering on the periphery." (Austin Chronicle, 2018 - læs hele anmeldelsen)

Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*
    Fra 280,00 kr.

Artister ved dette event