Gå til San Holo

San Holo

to 07 mar 2019
København V

San Holo

Pumpehuset - Lille sal, København V Detaljer

21:00

Døre: 20:00

Billetsalget starter fredag 7. december kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.

Den 7. marts vælter den hollandske hitproducer San Holo Pumpehuset med sin perfekte mikstur af dance og kreative udskejelser.

San Holos musikkarriere startede egentlig ud i en helt anden boldgade end den, han er havnet i, for I teenage-årene handlede alt om guitaren for den hollandske producer og musiker. Han studerede guitar og produktion på universitetet i Rotterdam og underviste børn i guitar, men er ad omveje endt som en af Europas store elektroniske producere og dancemusikere.

I 2014 begynde San Holo eller Sander Van Dijck, som der står i hans pas, at lade sin kreativitet få afløb gennem andet en guitaren ved at lave remixes forskellige hiphop-tracks, som han smed på Youtube. Holos remix af Dr. Dre’s “The Next Episode” blev ret hurtigt et kæmpestort Youtube-hit og nærmer sig i dag snart 200 millioner afspilninger. Samme år udgav han sin første EP, COSMOS, med spændstig, hitliste-inviterende dance, og det var starten på en himmelflugt med EDM-stjernerne.

Siden debutten er fanbasen vokset solidt og San Holo har med en fremsynet dance-stil skabt den ene store hit efter det andet med bl.a. numre som  “Lights”, “We Rise” og “One Thing”. Efter bunkevis af remixes, EP’er og singler udgav San Holo endelig sit debutalbum Album1 i sensommeren 2018, så det bliver med pivfriske produktioner, at San Holo indtager Pumpehuset den 7. marts 2019.

Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*
    Fra 210,00 kr.

Artister ved dette event