Gå til The Mavericks

The Mavericks

on 27 feb 2019
København S

The Mavericks

Koncerthuset, Studie 2, København S Detaljer

20:00

Døre: 19:00

Billetpriser: 365 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag 16. november kl. 11.00 via livenation.dk og drkoncerthuset.dk

Florida-bandet The Mavericks der i august lagde Tønder Festival ned med deres helt særlige blanding af 60’er-pop, blues, country og mexicansk folkemusik kommer til København til februar med deres nyeste album ”Brand New Day” fra 2017 i bagagen,- et album som i år var nomineret til en Grammy.

Billetpriser: 365 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag 16. november kl. 11.00

The Mavericks blev dannet i 1989 og har alle dage haft et ry som et fantastisk liveband. Herhjemme er de nok bedst kendt for 1998-hittet ”Dance The Night Away”, men op gennem 90’erne udgav de en række album, opnåede fine hitlisteplaceringer og modtog adskillige priser – blandt andet en Grammy i 1995. Bandet gik hver til sit i 2004 og sanger, guitarist og sangskriver Raul Malo gik solo. I 2012 fandt The Mavericks imidlertid sammen igen, udgav nyt materiale og har ikke set sig tilbage siden.

”Brand New Day” der udkom i marts 2017 er gruppens niende af slagsen, og det første på deres eget label, Mono
Mundo Recordings, som de grundlagde i 2016. ”Brand New Day” er opfølgeren til de anderkendte album ”Mono” (2015) og ”In Time” (2013). På ”Brand New Day” viser de den samme spændende stil, uden for kategori, der har defineret bandet fra start. The Mavericks har skabt en samling skarpe og energiske sange der er blevet omfavnet af både oprindelige fans, samt en ny generation af lyttere der har joinet festen siden deres triumferende 2012 genforening.
Det er et modent og tidløs album fra et spændende og undervurderet amerikansk band der har taget sin skæbne i egen hånd.

“This is the first studio record on our own label, and it is an important component in the band’s history,” udtaler Malo, “but the real goal was just to make a great record.”

Bandets musikalske overskud blev heller ikke overset af de danske medier ved årets festival optræden. Selv Ekstra Bladets anmelder, Thomas Treo måtte bukke sig i det jyske støv, for han gav The Mavericks koncert på årets Tønder Festival 5 af 6 stjerner og skrev afslutningsvis:

"De fire sidste af koncertens fem kvarter var simpelthen en funklende opvisning i overmusikalske dyder og tidløs showmanship, som man oplever meget sjældent, med mindre man er medlem af The Mavericks. For dem er den slags dagligdag."

Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*
    Fra 385,00 kr.

Artister ved dette event