Gå til Saba

Saba

09 mar 2019
København V

Saba

Lille Vega, København V Detaljer

21:00

Døre: 20:00

VEGA og Live Nation præsenterer:
Chicago-rapperen Saba omstøder modstand til musikalsk drivkræft
Lørdag den 9. marts er der mødepligt for alle Kendrick Lamar fans, når Chance The Rapper og Nonames legekammerat Saba brillerer i Lille VEGA.

På trods af at Saba har dæmoner med i bagagen, så tynger de ham ikke. Tværtimod. Chicago-rapperen har forvandlet hjerteskærende modstand til musikalsk drivkræft. På scenen skinner Sabas karismatiske selvsikkerhed gennem det buldrende mørke, hvilket hans NPR Music Tiny Desk Concert også vidner om.

På Chance The Rappers nummer ”Angels” messer Saba om engle, men på sin egen plade Care For Me (2018) er det de indre dæmoner, der fylder. Det nye album bearbejder sorgen over at miste sin fætter og Pivot Gang-kompagnon Walter Long Jr., som blev stukket ned i en alder af blot 24 år.

Sabas hjemby, Chicago, er berygtet for dens høje mord- og voldsrater. Det hårde miljø gennemsyrer albummet med tankevækkende lyrik. De 10 dunkende skæringer krøb under huden på Pitchforks anmelder, der belønnede dem med en 8.7 score og ordene: ”Through Saba’s inner turmoil, he finds his most powerful and diaristic storytelling”

Debutalbummet, Bucket List Project (2016), summede derimod af positivt. Her tog Saba kampen op imod Chicagos brutale omdømme og stræbte efter at give sine medborgere noget at se op til. At være et fyrtårn i en by indhyllet i mørke og tragedier.

Fakta om koncerten:
Saba (US)
Lørdag d. 9. marts kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag d. 9. november kl. 10.00 via vega.dk, livenation.dk og Ticketmaster.

Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*
    Fra 225,00 kr.

Artister ved dette event