The Orb

01 dec 2018
København S

The Orb

Koncerthuset, Studie 2, København S Detaljer

21:00

Døre: 20:00

Grundlæggerne af ambient house holder blid og atmosfærisk musikalsk højmesse i DR Koncerthusets Studie 2, der er garant for himmelsk lyd i rustikke omgivelser

Den elektroniske gruppe The Orb er kendt for at være pionererne af ambient house. Den engelske gruppe startede i 1988, da omdrejningspunktet for elektronisk musik i England var acid house og kollektive masse-trance-raves i aflagte fabrikshaller. Deres modsvar til dette kom i form af et mere dubbet og lysere univers, som var den perfekte form for ”come-down”-musik efter en lang nat med raves i højt tempo.

Dette medvirkede til at The Orb fik opbygget en stabil following på den elektroniske scene, hvilket ledte til at deres album fra 1992 ’U.F.Orb’ gik nummer 1 på den britiske album chart - til kritikernes forbløffelse. Det kom bag på hele mainstream-musikbranchen i England at bandet havde etableret en så stor fanskare med denne nye lyd. Albummet, der kombinerede drum and bass-rytmer, fløjlsbløde keys og bølgende synths, var af musikjournalisterne blevet kategoriseret under progressive rock-genren, men det var i virkeligheden det sidste nye indenfor elektronisk, og fansene åd det råt.

Selvom flere medlemmer er blevet udskiftet i løbet af de 30 år at The Orb har eksisteret, så har den ene konstante skikkelse været Alex Paterson. Ved hjælp af utallige samarbejder og en visionær tilgang til elektronisk musik har han og de øvrige medlemmer formået at holde The Orb aktuelle i mere end tre årtier. Med hele 15 studiealbums i ryggen og den seneste udgivelse ‘No Sounds Are Out of Bounds’, som udkom i juni måned, kan publikum godt se frem til en elektronisk lydoplevelse i allerhøjeste klasse i DR Koncerthuset, Studie 2.

Lyt til første single ” Doughnuts Forever” fra det nye album her: https://www.youtube.com/watch?v=QbpA3Jgu03o

https://www.theorb.com/

Billetter

Billetsalg

  • I salg nu!

    Generelt salg*
    Fra 320,00 kr.

Artister ved dette event