Rick Astley: Beautiful Life Tour 2018 - EKSTRA KONCERT

ma 24 sep 2018
København V

Rick Astley: Beautiful Life Tour 2018 - EKSTRA KONCERT

Store Vega, København V Detaljer

20:00

Døre: 19:00

EKSTRA KONCERT I VEGA MED RICK ASTLEY 24. SEPTEMBER

I morges gik billetterne til Rick Astley koncerten i VEGA 23. september i salg, og kort tid efter kunne vi melde om alt udsolgt! Derfor er vi rigtig glade for at det lykkedes, at få den storcharmerende brite til at blive i København og spille en EKSTRA koncert dagen efter, og glæde endnu flere fans. Billetsalget til ekstrakoncerten 24. september er i gang via livenation.dk, vega.dk og ticketmaster.dk

En af musikhistoriens mest markante stemmer fylder Store VEGA 23. september og nu også 24. september.

Han var blot enogtyve år gammel, da han udgav den ikoniske "Never Gonna Give You Up" og få debutsingler har haft den samme effekt. Singlen fik øjeblikkeligt residens på hitlisterne og megahittet blev Storbritanniens bedst sælgende single i 1987 og gik nummer et i 16 lande. Sangen blev kernen på debutalbummet “Whenever You Need Somebody”, og det solgte forbløffende 15 millioner eksemplarer på verdensplan og etablerede Astley i branchens elite som et af de mest spændende nye navne på planeten. På tværs af Atlanten var det hits som “It Would Take A Strong Strong Man” og “Together Forever” der vandt anerkendelse, og fik top ti placering samt tjente Astley en eftertragtet Grammy-nominering for "Bedste nye kunstner” i processen.

Rick Astley efterladt et uudsletteligt præg på pop-kulturen siden sin fremkomst i rampelyset for næsten tre årtier siden. Med langt over 40 millioner solgte plader, og et misundelsesværdigt bagkatalog over hitliste-toppende hits, er Astley fortsat en af Storbritaniens mest succesfulde solister nogensinde.

Rick Astley er ligeledes i stand til at krydse genrer efter behag, men bevarer altid sin sjælfulde dybde og udtryksmåde, som først gjorde ham afholdt og anerkendt. Astleys uforlignelige vokal har vundet legioner af fans verden over, han har udgivet seks anmelderroste studiealbum, blevet Grammy-nomineret og i 2016 kom så Astleys længe ventede tilbagevenden med albummet ”50”.

Sidst Rick Astley gæstede Danmark, beviste den charmerende brite, at han bestemt ikke har opgivet hverken stemmen eller kvaliteten med årene. I en fuldstændig udsolgt koncertsal i DR Koncerthuset, beviste en top-motiveret Rick Astley, at både det nye materiale og de legendariske hits kan stå distancen. Som musikmagasinet Gaffa skrev i deres anmeldelse af koncerten: ”Koncerten igennem udviste Rick Astley en energi og ikke mindst en vokal, der sad lige i skabet, og som yngre musikere kun kan være misundelige på. Den markante stemme viste sig fra sin bedste side og imponerede under alle sangene.” En anmeldelse der slutter med ordene: ”Rick Astleys musikalske karriere har været i gang i tre årtier, men han er på ingen måder færdig. Det viste koncerten tydeligt. Og det var også tydeligt, at publikum heller ikke er færdige med ham.”

Det er derfor med stor fornøjelse, at vi kan byde Rick Astley og publikum indenfor, til to fantastiske aftener i Store VEGA.

Fakta om Koncerten
Rick Astley (UK) - Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Søndag 23. september kl. 20.00 (UDSOLGT)
Onsdag 24. september kl. 20.00
Billetpriser: 420 kr. + gebyr
Billetsalget til ekstrakoncerten er i gang via livenation.dk, vega.dk og ticketmaster.dk

Billetter

Billetsalg

  • Generelt salg* Udsolgt - Venteliste via ticketmaster.dk
    Udsolgt. Søg efter en anden dato.

Kan du ikke finde hvad du leder efter?

Vælg en anden dato

Artister ved dette event