LIVE NATION NYHEDER

Anderson .Paak & The Free Nationals i Royal Arena bliver en af forårets must-see koncerter

Dato : 20-12-18

Efter at være blevet hyldet af anmelderne for sine to koncerter på Roskilde Festival i 2016 og 2018, hvor han scorede 6/6 stjerner i Soundvenue begge gange, tager det musikalske mega talent, Anderson .Paak, sit band, The Free Nationals, med til en af forårets must-see koncert i Royal Arena 7. marts.

Med sin soulfyldte stemme, der giver flashbacks til ikoniske sangere fra 70’erne, kombineret med en rå og unik stil, der passer perfekt i nuet, har den anmelderroste sanger, rapper, trommeslager og producer, Anderson .Paak, skabt sin egen lyd. Ved at kombinere forskellige stilarter som R&B, hip-hop og dance har han skabt en solid og uimodståelig genre-løs sound. Med en fanatisk fanbase, stor ros fra anmeldere, medtagende talk show-optrædener, senest i SNL, samt koncerter af allerhøjeste kaliber på festivaler verden over, har .Paak positioneret sig selv som en af de største artister på den moderne musikscene. Dette var tydeligt for dem der overværede hans to optrædener på Roskilde Festival i henholdsvis 2016 og 2018. Begge gange scorede han 6/6 stjerner i Soundvenue.

Anderson .Paak, med det borgerlige navn Brandon Paak Anderson, blev født i Oxnard, Californien. Som teenager spillede han trommer i sin kirkes band, hvilket blev grobunden for hans drøm om at blive musiker. Hans ekstraordinære talent blev først fuldt realiseret på debuten ’Venice’ og på Dr. Dres guld-certificerede ’COMPTON’-album, hvor .Paak stjal rampelyset med sin medvirken på seks af sangene. Det hele kulminerede i 2016 på .Paaks andet album ’Malibu’. Med dybfølte sange der gik rent ind og features fra artister som Schoolboy Q, The Game, Talib Kweli, samt producere som 9th Wonder, Robert Glasper, Kaytranada, med flere, fik ’Malibu’ en fantastisk modtagelse af anmeldere og resulterede i at Anderson .Paak fik to Grammy-nomineringer for Best New Artist og Best Urban Contemporary Album.