Events

Eksklusive videoer

    Mere information

    Siden 2015 har Halsey opnået mere end 23 milliarder streams på verdensplan og solgt mere end ni millioner albums. Hun har spillet udsolgte shows på fem kontinenter, været nomineret til en GRAMMY og været på forsiden af en lang række magasiner, heriblandt Cosmopolitan, Stone, NYLON, Forbes, Playboy og Billboard. Hendes debutalbum fra 2015 ’BADLANDS’ modtog en platincertificering inden for et år efter udgivelsen. Halsey har ligget #1 på Billboard 200-albumlisten med 2017-albummet ’hopeless fountain kingdom’, hvorpå man kunne finde hits som det 2 x platincertificerede ’Now or Never’ og det 4 x platincertificerede ’Bad at Love’.  
    Hendes 5 x platincertificerede hit ’Without Me’, der vil være at finde på ’Manic’ var #1 i to uger på Billboards Hot 100 single-hitliste i starten af 2019, og blev hendes første solo-single til at ramme #1. Sangen rangerer nu som den sang af en kvindelig artist i dette århundrede der har været i top 10 på Billboards Hot 100 i længst tid. Hun er den første artist siden 2014 til samtidigt at besidde både 1. og 2. pladsen på Billboards Hot 100 Pop Song radio airplay chart. I marts 2019 blev hun den første artist i historien til at slå sin egen førsteplads to gange på U.S. Pop Songs Airplay chart da ’Without Me’ genindtog #1 og skubbede ’Eastside’, hendes 2 x platincertificerede collab med Benny Blanco og Khalid, væk fra 1. pladsen. ’Without Me’ er den mest afspillede sang i 2019 på amerikansk radio. Hun var også med på BTS’ platincertificerede hit ’Boy With Luv’, og senest var hun med på ’Die for Me’, sammen med Future, fra Post Malones nye album ’Hollywood’s Bleeding’.