Brian Wilson presents Pet Sounds
to 29 jun 2017
Odense C

Brian Wilson presents Pet Sounds

ODEON, Odense C Detaljer

20:00

Event detaljer

Brian Wilson – geniet fra The Beach Boys
Odeon, Odense, 29. juni 2017 kl. 20.00


“Brian Wilson presents Pet Sounds”
Pet Sounds turneen er forlænget – Danmark er heldige at få dette ikoniske værk fremført igen!

”Jeg fik musikerne til at spille det samme igen og igen indtil lyden gav mening. Det var det, jeg arbejdede på hele tiden – jeg arbejdede på at få det perfekt. Hvis lyden ikke gav mening, så vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg har en fornemmelse for lyden, eller en følelse, og jeg lader mine følelser styre mine hænder”
Brian Wilson

Det er det kreative geni Brian Wilson, perfektionisten med de visionære ideer om komposition og arrangement, lederen og grundlæggeren af surf-bandet The Beach Boys, der kommer til Odense på et sjældent besøg.
Bag sig har legenden Brian Wilson en storslået musik-karriere, der startede i Californien i starten af 60´erne med The Beach Boys og en lang, lang stribe perfekte, sol-beskinnede pop-hits som ”California Girls”, ”Fun, Fun, Fun”, ”Help Me Rhonda”, ”Surfer Girl” og ”I Get Around”.
Men selv de perfekte sange og de perfekte falset-harmonier i The Beach Boys var ikke nok for Brian Wilson. Han skrev og producerede over flere år et antal banebrydende album, hvor det første og stadig mest imponerende og helstøbte er ”Pet Sounds” fra 1966, der stadig anses for at være et af de bedste albums nogensinde. ”Pet Sounds” havde mange store hits (”God Only Knows”, ”Sloop John B”, ”Wouldn´t It be Nice” bl.a.), men det mest imponerende var og er den sammenhængende lyd og helhed, der er over pladen. Det er over 40 år siden, men Pet Sounds står stadig som en milepæl i rockens og poppens historie. The Beatles var dybt inspireret af Brian Wilson, og uden Pet Sounds havde de aldrig fået ideen til den sammenhængende plade, der blev til Sergeant Pepper´s Lonely Heart´s Club Band, der udkom i 1967.
Det er mange år siden, 60´erne er langt væk, men ikonet Brian Wilson optræder stadig for et trofast og meget bredt publikum, og det er en unik chance at se ham og høre de mange udødelige, perfekte sange, som han har skrevet og som han optræder med sammen med et band og sangere, der kan genskabe den perfekte lyd, som Brian Wilson hørte og arbejdede frem. Med i bandet er blandt andet Al Jardine fra det oprindelige Beach Boys og Blondie Chaplin, der både har sunget og spillet i The Beach Boys og i Rolling Stones. Brian Wilson præsenterer ved koncerten i Odeon både Greatest Hits og albummet Pet Sounds, der spilles i sin helhed.
Brian spillede sidste år Pet Sounds i Værket i Randers – billetterne blev revet væk i løbet af kort tid, og den udsolgte koncert blev rost af både publikum og af enige anmeldere.

Brian Wilson i Odenses helt nye kulturhus, Odeon – det bliver en enestående oplevelse.

Billetsalget starter 17/2 2017 kl. 10.00 på Ticketmaster.dk

Priser: 850,- / 670,- / 450 kr. + gebyr

Døre: 19:00

I salg nu!

Generelt salg*

Mere Info

kr 480,00 - 890,00

Køb billetter Find billetter der passer til dit behov Se alle billetter nedenfor
Billetter

Billetsalg

Artister ved dette event