MiC LOWRY
ti 28 feb 2017
København V

MiC LOWRY

Lille Vega, København V Detaljer

21:00

Event detaljer

Tidligere opvarmningsband for Justin Bieber mixer bløde vokalharmonier og lækre beats

Efter at have varmet op for selveste Justin Bieber i 2016 er MiC LOWRY nu klar til deres egen headliner-tour. De gæster Lille VEGA den 28. februar med deres lækre R&B-pop, som gør selv Pinocchio blød i knæene.

 

MiC LOWRY mixer R&B, pop og soul i et lækkert flødeunivers af vokalharmonier, sprød vokal og catchy omkvæd. I 2015 udgav de debutep’en The Show, og i 2016 kom singlen ”Oh Lord”, som i dag har flere end 23 millioner afspilninger på Spotify. Gruppen har samlet over en kvart million følgere på Facebook i takt med, at deres popularitet bliver ved med at vokse.

Hvis du var til Justin Biebers koncert i Parken i 2016, har du måske allerede stiftet bekendtskab med de fem drenge fra MiC LOWRY. De har nemlig fulgt ham på hele hans European Purpose tour i 2016, hvor de blev specielt udvalgt til at varme op for legenden.

 

Det har bestemt ikke stået stille for bandet de seneste par år. Et begivenhedsrigt 2015 indebar bl.a. en MOBO UnSung Award, som gives til britiske musiktalenter, en nominering til ”Best New International Artist” ved BET Awards, samt en optræden på årets Glastonbury Festival.

 

Historisk musikbys nye stjerneskud

MiC LOWRY blev formet tilbage i 2011 i Liverpool, hvor alle fem er opvokset. Delleile Ankrah, Akia Jones, Kaine Ofoeme, Ben Sharples, og Michael Welch gik alle sammen på Calderstones skole, som også tæller John Lennon blandt sine tidligere elever.

 

Drengene værner om byens rygte, som et af verdens bedste avlssteder for musikere, heriblandt The Beatles, Ladytron og The Wombats. Lige så stille er de ligeså i færd med at lægge hele verden ned med deres charmerende personligheder og silkebløde pop- og R&B-musik.

 

Fakta om koncerten:

MiC LOWRY (UK)

Tirsdag den 28. februar 2017 kl. 21.00

Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 120 kr. + gebyr

Billetsalget starter torsdag den 8. december kl. 11.00 via vega.dk og Ticketmaster

Døre: 20:00

I salg nu!

Generelt salg*

Mere Info

kr 145,00

Køb billetter Find billetter der passer til dit behov Se alle billetter nedenfor
Billetter

Billetsalg

Artister ved dette event