Coldplay

Events

Mere information

Coldplay har i løbet den relativt korte årrække, de har eksisteret, formået at spille sig op i den helt tunge liga, der ellers er forbeholdt bands med 20, 30 eller endnu flere år på bagen. Chris Martin, Jonny Buckland, Guy Berryman og Will Champion fandt sammen i 1998, og det egentlige debutalbum ”Parachutes” fulgte efter i 2000. ”Yellow” var sangen, man bare ikke kom udenom dét år. Efterfølgerne ”A Rush of Blood to the Head” (2002) og ”X+Y” (2005) har fastcementeret Coldplay som en ‘contender’. Denne sommer udkom ”Viva La Vida” (EMI), som nåede førstepladsen i 36 lande, også i Danmark, og læserne af det engelske musikblad ’Q’ har kåret ”Viva …” til ‘Best Album’. Samtidigt beærede læserne Coldplay ved at udnævne dem til ‘Best Act in the World’ – intet mindre end Verdens Bedste! Wauw, må man bare sige…